Kapitel 14 Generelt om balancen
14.4 Klassifikation af aktiver
Anlægsaktiver er i bilag 1 til loven defineret som aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden. Omsætningsaktiver er negativt afgrænset fra anlægsaktiver ved at være aktiver, der ikke er anlægsaktiver.
Anlægs- og omsætnings-
aktiver – skema 1
Det er således formålet med besiddelsen eller brugen af aktivet, der afgør, om det er et anlægsak- tiv eller et omsætningsaktiv. Hvis formålet med besiddelsen ændres, kan en overførsel mellem de to kategorier finde sted, ligesom det kan være relevant med en omplacering i et koncernregnskab, hvis formålet på koncernniveau er anderledes end for det enkelte selskab. Hvis virksomheden i stedet vælger at anvende det IFRS-tilpassede balanceskema, lægges der mere vægt på det tidsmæssige aspekt, og der tages udgangspunkt i definitionen på kortfristede aktiver. Langfristede aktiver afgrænses modsætningsvis negativt derfra. Der lægges således primært vægt på, hvornår aktiver forventes realiseret.
Kort- og langfristede
aktiver – skema 2
I henhold til lovens bilag 1 C er kortfristede aktiver defineret således:
Et aktiv skal klassificeres som et kortfristet aktiv, hvis et af følgende kriterier er opfyldt:
Definition – kortfristede aktiver
► Forventes realiseret eller besiddes med salg eller forbrug for øje, som led i virksomhedens sædvanlige driftscyklus.
Primært besiddes med handel for øje.
►
► Forventes realiseret inden for 12 måneder efter balancedagen.
► Er i form af likvide midler, medmindre det er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter balanceda- gen.
Alle andre aktiver skal klassificeres som langfristede aktiver.
Definition – langfristede aktiver
Hvis blot ét af kriterierne er opfyldt, betragtes aktivet som kortfristet.
I henhold til lovens definition på anlægsaktiver er et udskudt skatteaktiv at anse som et omsæt- ningsaktiv, da aktivet ikke er bestemt til vedvarende eje eller brug. Modsætningsvis anses et ud- skudt skatteaktiv som et langfristet aktiv ved anvendelse af det IFRS-tilpassede balanceskema, hvor aktiver opdeles i kort- og langfristede aktiver.
Udskudte skatteaktiver
En virksomheds sædvanlige driftscyklus er tiden mellem anskaffelsen af materialer, som indgår i en proces, og disses realisation i likvider eller et finansielt instrument, som uden hindringer kan konverteres til likvider.
Sædvanlig driftscyklus
Omsætningsaktiver omfatter typisk varebeholdninger og tilgodehavender fra salg og tjenesteydel- ser, som sælges, forbruges og realiseres som et led i den normale driftscyklus, selv når de ikke forventes realiseret inden 12 måneder efter balancedagen. Værdipapirer klassificeres som om- sætningsaktiver, hvis de er erhvervet med henblik på handel eller reelt har en funktion som likvi- ditet ved at indgå i virksomhedens løbende likviditetsstyring. Tilgodehavender, der er omsætningsaktiver, men som forfalder til betaling mere end et år efter balancedagen, anses som langfristede. Sådanne aktiver kan efter § 26 enten vælges præsenteret som særskilte poster for hver relevant arabertalspost eller inden for linjen, alternativt kan der i stedet gives oplysninger om den langfristede andel i tilknytning til de relevante omsætningsaktiver i noterne til årsregnskabet.
Omsætnings- aktiver
Langfristede omsætnings- aktiver, § 26
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 251
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease