Kapitel 14 Generelt om balancen
14.5 Langfristede eller kortfristede forpligtelser Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for 12 måneder efter regnskabsårets udløb, er kort- fristede. Det betyder, at det pr. balancedagen skal vurderes, om forpligtelsen forfalder inden for et år. Andre forpligtelser anses for langfristede. EY's holdning IASB udsendte i 2022 ændringer til IAS 1 vedrørende finansielle forpligtelser med låneklausu- ler. Ændringen præciserer, hvordan betingelser, som virksomheden skal opfylde inden for 12 måneder efter regnskabsåret, påvirker klassifikationen af finansielle forpligtelser. Erhvervssty- relsen har ikke taget stilling til, hvorvidt ændringen kan anvendes under årsregnskabsloven. EY's forventning er dog, at ændringen bliver et naturligt sted at søge inspiration under årsregn- skabsloven. Hvis skema 1 anvendes, vil der ikke være fuldstændig symmetri mellem på den ene side anlægs- og omsætningsaktiver og på anden side kort- og langfristede forpligtelser. Visse forpligtelser, så- som leverandørgæld og anden gæld, opstår som led i virksomhedens normale driftscyklus, men forfalder samtidig til betaling mere end 12 måneder efter balancedagen. I praksis ses det, at disse driftsrelaterede forpligtelser alligevel klassificeres som kortfristede, selvom det nøgternt set er forfaldstidspunktet, der er afgørende. Nogle kortfristede forpligtelser indfries ikke som et led i virksomhedens driftscyklus, men forfalder til betaling inden 12 måneder efter balancedagen. Eksempler herpå er den kortfristede del af ren- tebærende gæld, driftskreditter, indkomstskatter og andre forpligtelser, som ikke er leverandør- gæld. Rentebærende forpligtelser, som ikke forfalder til betaling inden for 12 måneder, klassifice- res som langfristede forpligtelser.
Kortfristede forpligtelser, § 26, stk. 2
I praksis vil kassekreditter sjældent opfylde kriterierne for at kunne præsenteres som langfristet gæld. Det skyldes, at der for disse sjældent er aftalt et forfaldstidspunkt, samt at de kan forlanges betalt på bankens anfordring.
Kassekreditter
En virksomhed skal klassificere en rentebærende forpligtelse som kortfristet, når gælden forfalder til betaling inden 12 måneder efter balancedagen, selvom
Særligt om rentebærende forpligtelser
► den oprindelige frist for betaling omfattede en periode på mere end 12 måneder,
► virksomheden har til hensigt at refinansiere gælden med en løbetid, der overstiger 12 måne- der, og ► dette understøttes af en bindende aftale om refinansiering eller omlægning af gældsforplig- telsen, som er indgået efter balancedagen, men inden aflæggelse af årsrapporten.
Se mere om klassifikation af kortfristede og langfristede lån i afsnit 13.7 Særligt om klassifikation af gældsforpligtelser , der beskriver situationer, hvor manglende overholdelse af låneaftaler kan medføre ændret klassifikation af gældsforpligtelser.
Når en virksomhed efter balancedagen frivilligt foretager en førtidig indfrielse af en langfristet gæld, ændrer dette ikke på klassifikation af gælden som langfristet gæld i balancen. Det skyldes, at det er forfaldstidspunktet, som er afgørende for klassifikationen, og at en førtidig indfrielse efter balancedagen betragtes som en ikke-regulerende begivenhed. Ligeledes har heller ikke le- delsens hensigt om at foretage en førtidig indfrielse af gælden nogen betydning for klassifikatio- nen, da forfaldstidspunktet som nævnt er det afgørende. Se mere i afsnit 13.8 Særligt om førtidig indfrielse af langfristet gæld , hvor der også er eksempler for skatteforpligtelser og indefrysnings- forpligtelsen.
Førtidig indfrielse af langfristet gæld
252 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease