Kapitel 15 Immaterielle aktiver
CO 2 -kvoter erhvervet mod vederlag skal ligeledes ved første indregning indregnes til kostpris. Ef- terfølgende afskrives CO 2 -kvoterne systematisk over kvoternes brugstid. Brugstiden for kvoter dækker typisk fem år, hvor tildelingsperioden ophører. Benyttes en CO 2 -kvote ikke fra anskaffel- sestidspunktet, skal afskrivning principielt påbegyndes på anskaffelsestidspunktet, idet immateri- elle aktiver skal afskrives fra det tidspunkt, hvor de er klar til brug. Dog vil en afskrivningsmetode, hvorefter der afskrives i takt med den faktiske udledning (unit of production), ofte bedre afspejle forbruget af det immaterielle aktiv, hvorved afskrivning i praksis først sker fra det tidspunkt, hvor CO 2 -kvoten benyttes.
Erhvervede kvoter
Afskrivningsgrundlaget opgøres som kostprisen med fradrag af CO 2 -kvotens restværdi.
Restværdi
Har virksomheden intention om selv at udnytte CO 2 -kvoterne i produktionen, vil restværdien være 0 kr. CO 2 -kvoterne vil i denne situation blive afskrevet i resultatopgørelsen typisk i takt med den faktiske udledning. Den regnskabsmæssige behandling af CO 2 -kvoter, hvor virksomheden derimod ikke har intention om selv at udnytte CO 2 -kvoterne, men fx ønsker at videresælge nogle af dem, er beskrevet i afsnit 16.4 Indregning af materielle aktiver , hvor den regnskabsmæssige behandling af aktiver bestemt for salg er omtalt. Dagsværdien på erhvervede kvoter kan svinge, idet der findes et aktivt marked for handel med kvoter, som historisk har vist store prisudsving. Fald i dagsværdien er en indikator på værdiforrin- gelse. Hvis ledelsen har til hensigt at afstå CO 2 -kvoterne inden udløb af den økonomiske levetid, fastsættes restværdien til dagsværdien af CO 2 -kvoter med samme restløbetid som de indregnede CO 2 -kvoter vil have på afståelsestidspunktet. Den regnskabsmæssige behandling af CO 2 -kvoter be- stemt for salg følger lovens almindelige regler. Hvis virksomheden ikke har fået tildelt eller købt tilstrækkeligt med kvoter i forhold til den faktiske udledning, skal der indregnes en forpligtelse i takt med, at den faktiske udledning sker, og i det omfang udledningen overstiger virksomhedens beholdning af kvoter. Forpligtelsen måles til dags- værdien af de manglende kvoter på balancedagen og indregnes som en gældsforpligtelse.
Gælds- forpligtelse
I anvendt regnskabspraksis skal virksomheden beskrive den regnskabsmæssige behandling af CO 2 - kvoter.
Oplysning
EY's holdning I noterne bør der efter EY's opfattelse oplyses om antallet af modtagne og benyttede CO 2 -kvo- ter. Desuden kan det være relevant at oplyse om dagsværdien af ubenyttede CO 2 -kvoter på balancedagen. Hvis der er tale om beløb med væsentlig indflydelse på resultatopgørelse og ba- lance, særligt store risici eller væsentlige køb/salg efter balancedagen, kan det endvidere være relevant med omtale i ledelsesberetningen.
Har en virksomhed overskydende kvoter, kan disse sælges i markedet for CO 2 -kvoter. Virksomhe- den skal ved salget indregne gevinst eller tab i forhold til de solgte kvoters regnskabsmæssige værdi på salgstidspunktet. Virksomheden kan vælge, om den regnskabsmæssige værdi ved salg skal opgøres efter FIFO-metoden eller gennemsnitsmetoden.
Solgte ubenyttede kvoter
15.10 Særligt om kryptovaluta Loven tager ikke specifikt stilling til, hvordan kryptovaluta regnskabsmæssigt skal behandles. In- ternationalt har den regnskabsmæssige behandling af kryptovaluta været genstand for en del de- bat, men indtil videre findes der ingen specifikke regnskabsstandarder på området. IFRS IC har behandlet en forespørgsel om regnskabsmæssig behandling af kryptovaluta. Nedenfor er IFRS IC's overvejelser om, hvordan kryptovaluta regnskabsmæssigt bør behandles.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 279
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease