Kapitel 15 Immaterielle aktiver
Ovenstående vurdering er ikke relevant, når konfigurationsydelsen leveres af en uafhængig tred- jepart, altså en anden leverandør end den leverandør, som leverer softwarelicensen, da ydelsen her altid vil være særskilt identificerbar fra softwarelicensen, og omkostningerne derfor blot skal indregnes på tidspunktet for levering af konfigurationsydelsen. Når det er den samme leverandør, som leverer henholdsvis softwarelicensen og konfigurations- ydelsen, skal virksomheden indledningsvist foretage en vurdering af, om levering af konfigurati- onsydelser er særskilt identificerbar fra levering af softwarelicensen. Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden indregne omkostningerne til konfiguration på det tidspunkt, hvor denne ydelse le- veres af leverandøren. Hvorimod hvis konfigurationsydelsen ikke er særskilt identificerbar fra soft- warelicensen, skal virksomheden indregne omkostningerne til konfigurationsydelsen i takt med indregning af omkostningerne relateret til softwarelicensen. Det vil sige lineært over kontraktpe- rioden. EY's holdning Der skal anvendes en høj grad af skøn ved vurdering af den regnskabsmæssige behandling af omkostninger i en cloud-aftale. Vurderingen omfatter bl.a., at virksomheden skal opnå en for- ståelse af, hvilke services som cloud-aftalen indeholder, fx softwarelicensen versus en service relateret til implementering og konfigurering af softwarelicensen. Dertil skal virksomheden vur- dere, hvornår disse services modtages, så virksomheden sikrer, at omkostningerne i arrange- mentet indregnes hen over den korrekte periode. I situationer, hvor virksomheder modtager både en softwarelicens og en implementeringsser- vice fra samme leverandør, kan det efter vores opfattelse være svært at identificere og allokere en andel af vederlaget til den service, der relaterer sig til implementering af softwaren, hvilket vil medføre, at både omkostninger relateret til softwarelicensen og implementering heraf ind- regnes lineært hen over cloud-aftalens løbetid.
Der kan fortsat være visse typer af udgifter som potentielt kan aktiveres som et immaterielt aktiv, hvis kriterierne for indregning i IAS 38 opfyldes, fx hvis virksomheden udvikler en software eller et interface, som virksomheden kan anvende i sammenhæng med andre systemer, som virksomhe- den kontrollerer. Denne vurdering vil ofte kræve høj grad af skøn.
EY's holdning IFRS IC's Agenda Decision som kræver, at IFRS 15 skal anvendes til vurdering af, om en cloud- aftale indeholder flere services i et cloud-arrangement, som ikke indeholder et immaterielt ak- tiv, kan føre til ændringer i anvendt regnskabspraksis for nogle virksomheder.
Eksempel på tilpasning af cloud-baseret ERP-system
Virksomhed A indgår en cloud-aftale med en udbyder om adgang til et cloud-baseret ERP-sy- stem. ERP-systemet er placeret på leverandørens servere, hvortil virksomheden betaler for ad- gang. I henhold til cloud-aftalen har virksomheden en købsoption, der giver virksomheden ret til at overtage ejerskab af ERP-systemet, hvis virksomheden betaler et ikke ubetydelig beløb for systemet. Det er virksomhedens vurdering, at det vil være kompliceret at få en anden udbyder til at hoste ERP-systemet, hvis virksomheden vælger at udnytte sin købsoption. Virksomheden afholder i forbindelse med indgåelse af cloud-aftalen væsentlige omkostninger til implemente- ring og konfiguration af systemet, som ligger på leverandørens servere. Dertil afholder virksom- heden væsentlige omkostninger til integration af systemet til virksomhedens egen software, som fx lagerregistreringssystemer osv., hvilket er placeret på virksomhedens egne servere.
286 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease