Kapitel 16 Materielle aktiver
Sædvanligvis omfatter materielle aktiver flere kategorier af aktiver, der er af ensartet karakter, som af virksomheden normalt anvendes til ensartede formål.
16.4 Indregning af materielle aktiver
Ifølge loven skal et materielt aktiv indregnes i balancen som et aktiv, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden, og aktivets kostpris kan måles pålideligt. Desuden skal det vurderes, om virksomheden har fået overdraget de fordele og risici, der er for- bundet med besiddelsen af aktivet.
§ 33
I redegørelsen for anvendt regnskabspraksis ses i praksis ofte anført en beløbsmæssig grænse for materielle aktiver, der omkostningsføres straks i resultatopgørelsen (småaktiver).
Småaktiver
EY's holdning En sådan information er udtryk for et væsentlighedsniveau, der specifikt anvendes af virksom- heden til at undlade at følge lovens aktiveringskrav på uvæsentlige forhold. Anvendelse af væ- sentlighed er dog efter EY's opfattelse en grundlæggende forudsætning i loven, der ikke kræver specifik omtale i anvendt regnskabspraksis. Grænsen for småaktiver er en praktisk foranstaltning i det daglige arbejde, men under hensyn- tagen til definitionen på et aktiv og hensyntagen til væsentlighed, bør grænsen revurderes hvert år i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet. Anvendelse af en praktisk væsentligheds- grænse for småaktiver må ikke medføre, at et større antal anskaffelser af småaktiver bliver omkostningsført i resultatopgørelsen, fx i forbindelse med nyindretning af virksomhedens ar- bejdspladser eller tilsvarende, hvor den samlede anskaffelsesværdi af småaktiver udgør et væ- sentligt beløb. Det skyldes, at alle relevante forhold skal afspejles korrekt i årsregnskabet, medmindre de er uvæsentlige. Anses flere uvæsentlige forhold tilsammen for at være væsentlige, skal de dog afspejles korrekt.
Kostprisen skal ved første indregning opdeles i væsentlige enkeltbestanddele af det samlede aktiv, hvis de enkelte bestanddele har væsentlig forskellig brugstid.
Dekom- ponering
I forbindelse med opdelingen af kostprisen på et materielt aktiv i væsentlige enkeltbestanddele skal brugstiden for hver af disse bestanddele fastsættes særskilt, og bestanddelene skal afskrives hver for sig. Opdelingen i de enkelte bestanddele skal foretages, når det fører til en væsentlig forskellig indregning af afskrivninger i det enkelte regnskabsår i forhold til, hvis der ikke var fore- taget dekomponering. Herudover skal restværdien fastsættes for hver enkelt bestanddel i forbin- delse med dekomponeringen, da også restværdien påvirker afskrivningerne på de enkelte bestand- dele.
Eksempel på dekomponering af ejendom
Hvis virksomheden har erhvervet en ejendom, kan denne fx opdeles i følgende bestanddele: grund, fundament og mursten, vinduer, gulve, tagkonstruktion og tekniske installationer. Tek- niske installationer kan underopdeles i fx elevatorer, porte, ventilation, it-netværk m.v. Hver enkelt af disse bestanddele tildeles en andel af kostprisen, fx ud fra entreprise- eller købsaftalen. Brugstid og restværdi fastsættes for de enkelte bestanddele.
292 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease