Kapitel 17 Investeringsejendomme
► Ejendomme under opførelse for tredjemand (entreprisekontrakter).
► Domicilejendomme, herunder ejendomme, der ejes med henblik på fremtidig anvendelse som domicilejendomme, eventuelt efter ombygning og renovering, ejendomme udlejet til virksom- hedens medarbejdere, uanset om de betaler markedsleje, samt domicilejendomme, der er ud- budt til salg. ► Ejendomme, der udlejes på en finansiel leasingkontrakt, dvs. hvor der er tale om et finansielt tilgodehavende, der skal behandles i henhold til IAS 17 Leasing eller IFRS 16 Leasing . Se mere herom i kapitel 34 Leasing – IAS 17 eller kapitel 34A Leasing – IFRS 16 . Som det fremgår ovenfor, er det væsentligt for en klassifikation som investeringsejendom at vur- dere, om en ejendom besiddes med henblik på opnåelse af en løbende lejeindtægt og/eller en ka- pitalgevinst på lang sigt eller med henblik på et kortsigtet salg, fx efter endt renovering eller om- bygning.
Særlige udfordringer i koncerner
I visse tilfælde besidder en dattervirksomhed en investeringsejendom, der udlejes koncerninternt, fx til modervirksomheden eller en anden dattervirksomhed. En sådan ejendom kan ikke præsente- res som en investeringsejendom i modervirksomhedens koncernregnskab, der omfatter begge virksomheder. Ejendommen vil i koncernen have status af domicilejendom. I det officielle årsregn- skab for dattervirksomheden, der besidder investeringsejendommen, kan ejendommen regnskabs- mæssigt anses som en investeringsejendom. Ved indregning af disse datterselskaber i modersel- skabsregnskabet, hvor kapitalandele i dattervirksomheder indregnes efter indre værdis metode, skal der foretages korrektion af poster, som er afledt af dattervirksomhedens måling af investe- ringsejendommen til dagsværdi. Alternativt kan dattervirksomheder, der besidder investeringsejendomme, anvende lovens almin- delige bestemmelser for måling af materielle aktiver, dvs. kostprismetoden. Frivilligheden i valget af § 38 gør det muligt for virksomhederne at kunne tage hensyn til disse særlige koncernmæssige udfordringer. Ovenstående frivillighed skal forstås på den måde, at et datterselskab kan vælge at måle alle sine investeringsejendomme til enten kostpris eller til dagsværdi. Det er ikke muligt for et datterselskab at opdele sine investeringsejendomme i to grupper, fx fordi nogle ejendomme udlejes koncern- internt, mens andre udlejes koncern-eksternt. Det følger af loves generelle bestemmelser om, at bl.a. ensartede aktiver (her: investeringsejendomme) skal indregnes og måles ved brug af samme anvendte regnskabspraksis. Tilsvarende gælder for associerede virksomheder eller joint ventures, der besidder investerings- ejendomme, der udlejes og anvendes koncerninternt som domicilejendomme, og hvor kapitalan- dele i associerede virksomheder eller joint ventures måles efter indre værdis metode. Der skal i sådanne tilfælde foretages en omarbejdelse af de regnskaber, der anvendes som grund- lag for indregning efter den indre værdis metode. Modsætningsvis gælder, at hvis koncernvirk- somheder besidder investeringsejendomme, der udlejes til en associeret virksomhed eller et joint venture, vil dette regnskabsmæssigt kunne anses som udlejning til en ekstern lejer. I sådanne tilfælde kan de pågældende koncernvirksomheder opretholde klassifikationen som inve- steringsejendomme, der måles til dagsværdi både i forhold til koncernregnskabet og selskabsregn- skabet.
Dattervirk- somheder, der besidder investerings- ejendomme
Associerede virksomheder eller joint ventures, der besidder investerings- ejendomme
306 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease