Kapitel 17 Investeringsejendomme
Særlige udfordringer ved blandet anvendelse
Visse ejendomme dækker flere anvendelsesformål, fx arealer, der anvendes til udlejning, eller der besiddes for at opnå en løbende lejeindtægt og/eller en langsigtet kapitalgevinst, samt arealer, der anvendes i virksomhedens produktion, administration eller salg af varer og tjenesteydelser. Hvis de enkelte arealer kan frasælges separat, behandles hvert areal regnskabsmæssigt separat. Hvis hvert areal ikke kan sælges separat, behandles ejendommen kun som investeringsejendom, hvis en uvæsentlig del anvendes til produktion, administration eller salg af varer og tjenesteydel- ser. I praksis anvendes typisk en grænse på 10 % i forhold til ejendommens samlede areal, når en uvæsentlig andel skal vurderes.
Flere anvendelses- formål og mulighed for opdeling
Ingen mulighed for opdeling - væsentlighed
Særlige udfordringer ved udlejning til virksomhedens medarbejdere
Udlejer virksomheden ejendomme til dens medarbejdere, er den regnskabsmæssige beholdning af- hængig af, om udlejningen sker i forbindelse med selve ansættelsesforholdet, og dermed som en del af aflønningen, eller uafhængigt heraf. Sker udlejningen, uafhængigt af ansættelsesforholdet, hvorved lejemålet fx vil opretholdes, når ansættelsesforholdet ophører, vil det ikke påvirke ejendommens klassifikationen som investerings- ejendom. Er lejemålet modsat betinget af fortsat ansættelse i virksomheden, fx hvis der er tale om en bolig, som stilles til rådighed for udstationerede medarbejdere, skal ejendommen klassificeres som en domicilejendom. Baggrunden for dette er, at ejendommen i substansen anvendes som en del af virksomhedens aflønning til medarbejderne.
17.4 Indregning af investeringsejendomme
En investeringsejendom indregnes som et aktiv på det tidspunkt, hvor fordele og risici ved besid- delse af ejendommen overgår til køber. Fordele ved at besidde investeringsejendomme omfatter typisk retten til at modtage lejeindtægter. Risikoovergang betyder typisk, at forpligtelser kan på- lægges køber, herunder bl.a. forpligtelsen til at betale ejendommens omkostninger. I praksis over- går fordele og risici for investeringsejendomme som oftest på overtagelsesdagen.
Første indregning
Erhvervsstyrelsen har i konkrete regnskabskontrolsager konstateret, at nogle virksomheder ikke får udført sikringsakten ved at få tinglyst skødet, der dokumenterer, at virksomheden har opnået kontrollen over ejendommen.
Tinglysning som sikringsakt
Det er styrelsens holdning, at denne sikringsagt er yderst vigtig, da den tinglyste rettighed over ejendommen beskytter ejeren mod andre aftaler om ejendommen og mod retsforfølgning.
Dette uanset en sådan aftale eller retsforfølgning selv skal være tinglyst, for at kunne fortrænge en ikke-tinglyst ret samtidig med, at erhververen skal være i god tro.
Det er styrelsens vurdering at tinglysning af skøde/overdragelse af ejendommens rettigheder, i henhold til fast praksis ved ejerskifte, skal ske indenfor kort tid. Sker tinglysning ikke i forbindelse med overdragelsen, vil køber som udgangspunkt ikke besidde den nødvendige kontrol over ejen- dommen. Tinglysningen er med til at sikre, at køber får beføjelserne over ejendommen, så den kan videre- sælges eller andre kan optage ny gæld med pant i ejendommen. Desuden afskærer tinglysning sælgers kreditorer fra at kunne foretage udlæg i ejendommen, ligesom det sikrer, at købers kredi- torer har mulighed for og ret til at foretage udlæg i ejendommen.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 307
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease