Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 17 Investeringsejendomme

► Centrale forudsætninger, som indgår i beregningen. Se i afsnit 17.8, hvilke centrale forudsæt- ninger der som minimum skal indgå i beregningen, og herunder at der skal redegøres for sær- lige forudsætninger, fx forudsætninger om indregnet udviklingspotentiale, såsom fx byggeret- tigheder.

Redegørelsen og dokumentation af hvordan forretningskravet er fastlagt, skal dokumenteres ud fra de faktorer der er beskrevet i ovenstående afsnit.

Forrentnings- krav

Erhvervsstyrelsen har i sin opdaterede vejledning om Måling af investeringsejendomme til dags- værdi efter årsregnskabsloven medtaget eksempler på kontrolsager, hvor der er konstateret util- strækkelig dokumentation, som følge af at dokumentationen er indhentet og anvendt ukritisk som dokumentation for opgørelsen af dagsværdien af investeringsejendommene.

Erhvervs- styrelsens kontrolsager – utiltrækkelig dokumentation

Salgsopstilling, inkl. salgsbudgetter

► Markedsvurderinger eller lignende fra ejendomsmæglere eller valuarer.

Ovenstående dokumentation vil normalt ikke være udarbejdet i et sådant omfang, at det indehol- der alle de relevante og nødvendige oplysninger, der skal til for at opfylde lovens krav for dags- værdimåling. Salgsopstillinger, modtaget fra ejendomsmæglere med udbudspriser på ejendommen, kan heller ikke ukritisk anvendes som tilstrækkelig dokumentation for dagsværdien af investeringsejendom- men. Salgsopstillingen vil typisk ikke indeholde forudsætninger for beregningen af dagsværdien og udgør en udbudspris, der kan være væsentligt anderledes end den faktiske dagsværdi. En ekstern rapport, hvor rapporten er udarbejdet til det særlige formål at fastsætte dagsværdien på investeringsejendommen, og hvoraf fremgår de centrale forudsætninger og grundlag for vær- dien, vil fx i modsætning til tidligere eksempler kunne anses som tilstrækkelig dokumentation. Anvender virksomheden ekstern bistand, som i ovenstående tilfælde, skal ledelsen stadig være opmærksom på, at det er ledelsens ansvar, at dagsværdien er opgjort korrekt og i henhold til lovens regler. Det er derfor stadig relevant at forholde sig til de anvendte centrale forudsætninger og forholde sig kritisk hertil, da det er ledelsens ansvar, at forudsætningerne har hold i virkelighe- den og er et udtryk for de faktiske forhold og transaktioner i markedet. Erhvervsstyrelsen har desuden i vejledningen medtaget eksempler, hvor styrelsen i regnskabskon- trollen har konstateret, at nogle virksomheder har tillagt en værdi til, hvad ledelsen har anset for passende for virksomheden, ved fastlæggelse af dagsværdien af investeringsejendomme. Dette kan være i tilfælde, hvor en faktisk beregning af dagsværdien har været lavere end den regnskabs- mæssige værdi, hvor ledelsen i disse tilfælde fx har undladt at foretage en negativ dagsværdire- gulering, som følge af at dette fx ville have medført en negativ egenkapital. Styrelsen har tilsvarende set modsatte tilfælde, hvor den beregnede dagsværdi har været højere, uden at der er foretaget dagsværdiregulering hertil, da virksomheden har tillagt et forsigtigheds- princip. Slutteligt har styrelsen i nogle tilfælde oplevet, at virksomhederne ikke har ønsket at efterleve lovens krav om løbende dagsværdiregulering af den simple grund, at virksomhederne har anset det for byrdefuldt at foretage denne dagsværdifastsættelse hver balancedag.

Erhvervs- styrelsens kontrolsager – utiltrækkelig grundlag for dagsværdien

Da måling til dagsværdi er en valgfri mulighed, er det virksomhedens ansvar, at de enkelte krav i loven skal efterleves.

I ovennævnte kontrolsager er lovens krav ikke efterlevet.

318 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease