Kapitel 17 Investeringsejendomme
Manglende mulighed for tilpasning af tidligere års sammenligningstal skal, jf. § 55, stk. 2, oplyses og begrundes konkret og fyldestgørende.
Eventuelle positive værdireguleringer til dagsværdi i forhold til den regnskabsmæssige værdi efter hidtidig regnskabspraksis kan indregnes i egenkapitalen under overført resultat. Der skal derfor ikke foretages en egenkapitalbinding af historiske dagsværdireguleringer i forbindelse med en fri- villig praksisændring fra kostprismetoden til dagsværdimetoden efter § 38. I praksis vil det sjældent være muligt at gennemføre en praksisændring fra måling til dagsværdi til kostpris for et aktiv, hvis anvendelsen af aktivet ikke har ændret karakter. En praksisændring af denne karakter kan alene gennemføres, hvis anvendelse af kostprismetoden bedre tilgodeser det retvisende billede, jf. kapitel 12 Anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og væsentlige fejl . Det vil ofte være svært at finde gode argumenter for, at en kostpris er mere retvisende end en dagsværdi. I IAS 40 omtales alene én mulighed for at skifte regnskabspraksis fra dagsværdime- toden til kostprismetoden, nemlig hvis en dagsværdi ikke længere kan opgøres pålideligt. Ved overgang fra dagsværdi til kostpris tilbageføres foretagne dagsværdireguleringer, og der skal opgøres en regnskabsmæssig værdi af investeringsejendomme, svarende til den regnskabsmæs- sige værdi, som ejendommen ville have haft, hvis virksomheden altid havde anvendt kostprisme- toden. Der skal således også foretages reduktion med de afskrivninger, der ville have været fore- taget, hvis virksomheden hele tiden havde anvendt kostprismetoden. Er dagsværdien lavere end den regnskabsmæssige værdi opgjort med tilbagevirkende kraft efter kostprismetoden, skal det vurderes, om der skal foretages en nedskrivning. En lavere dagsværdi er en indikation på et behov for nedskrivning, jf. kapitel 24 Værdiforringelse af langfristede aktiver . Fra dagsværdi efter § 41 til dagsværdi efter § 38 Virksomheder kan, for regnskabsår der begynder før den 1. juni 2024, vælge at måle investerings- ejendomme til dagsværdi med opskrivning over egenkapitalen, jf. § 41. Alternativt kan virksomhe- der, både nu og i fremtiden måle investeringsejendomme til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen, jf. § 38. En praksisændring kan alene gennemføres, hvis den tilgodeser det retvisende billede, jf. kapitel 12 Anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og væsentlige fejl .
Fra dagsværdi- metoden til
kostpris- metoden
De væsentligste forskelle mellem de to dagsværdimetoder ses nedenfor.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 323
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease