Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
Lovens krav medfører en del usikkerhed om, hvornår og hvordan en finansiel indtægt skal indgå i opgørelsen af nettoomsætningen. Problemstillingen om, hvornår en finansiel indtægt skal med- regnes, hænger bl.a. sammen med, at en række finansielle indtægter alene indregnes direkte i egenkapitalen (fx opskrivninger på kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomhe- der, der måles til dagsværdi, jf. § 41). Det må umiddelbart antages, at sådanne positive værdire- guleringer til dagsværdi for kapitalandele skal medregnes i beregningsgrundlaget for nettoomsæt- ningen, da opskrivninger efter § 41 aldrig efterfølgende må indregnes i resultatopgørelsen. Der er i lovens forstand tale om finansielle indtægter. Opskrivninger på materielle aktiver, der måles til dagsværdi efter § 41, antages derimod ikke at være finansielle indtægter i lovens forstand og skal derfor ikke medregnes i beregningsgrundlaget for nettoomsætningen.
Finansielle indtægter, der indregnes direkte i egenkapitalen
Gældseftergivelser, der indregnes som finansielle indtægter, skal medregnes i beregningsgrund- laget for nettoomsætningen, mens gældseftergivelser indregnet i egenkapitalen ikke skal tælles med, da disse sidestilles med kapitalindskud.
Særligt om gældsefter- givelser
En række finansielle indtægter indregnes først midlertidigt i egenkapitalen for efterfølgende at blive reklassificeret til resultatopgørelsen. Det gælder fx sikringstransaktioner eller omregning af regnskaber og/eller nettoinvesteringer i fremmed valuta. Spørgsmålet er her, om sådanne finan- sielle indtægter skal medregnes i beregningsgrundlaget, når de indregnes i egenkapitalen, eller først når de efterfølgende bliver reklassificeret til resultatopgørelsen. For transaktioner, der først indregnes midlertidigt i egenkapitalen og efterfølgende reklassificeres til resultatopgørelsen, har Erhvervsstyrelsen udtalt, at virksomheder skal vælge regnskabspraksis for, om positive værdireguleringer medregnes til nettoomsætningen, når de indregnes i egenkapi- talen eller alternativt først medregnes til nettoomsætningen, når de bliver reklassificeret til resul- tatopgørelsen. Valg af regnskabspraksis skal anvendes konsistent fra regnskabsår til regnskabsår. Endelig er der også en række praktiske udfordringer om brutto- eller nettopræsentation af finan- sielle indtægter. En række finansielle indtægter tillades i resultatopgørelsen eller i noten for finan- sielle indtægter præsenteret netto. Det gælder fx valutakursdifferencer ved omregning af debito- rer og kreditorer til balancedagens kurs eller kursgevinster på aktietransaktioner, der dagligt hand- les (daytrading). I relation til denne problemstilling er der behov for nærmere at forstå lovens krav om medregning af brutto finansielle indtægter i beregningsgrundlaget for nettoomsætning. Erhvervsstyrelsen har i forhold til denne problematik oplyst, at positive værdireguleringer kan medregnes på basis af årets værdiregulering fra primo til ultimo på værdipapir for værdipapir- basis. Der vil således efter disse retningslinjer ikke være forskel på, om en virksomhed kursregu- lerer dagligt, kvartalsvist eller alene én gang årligt. EY's holdning Medregningen af finansielle indtægter i beregningsgrundlaget for nettoomsætning betyder, at en række større investerings- og holdingvirksomheder skal aflægge årsrapport efter en højere regnskabsklasse. Desværre kan kravene om medregning af positive værdireguleringer og gevin- ster også efter EY's opfattelse betyde større volatilitet i opgørelsen af beregningsgrundlaget for nettoomsætning og dermed risiko for hyppigere skift af regnskabsklasse. Det vurderes i sådanne tilfælde at være mest hensigtsmæssigt, at virksomheden én gang for alle vælger at blive i den højere regnskabsklasse, så hyppige skift af regnskabsklasse undgås.
Visse finansielle indtægter indregnes
midlertidigt i egenkapitalen
Valg af regnskabs- praksis
Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, omregnes nettoomsætningen til en 12 måneders nettoomsætning til brug for indplacering i regnskabsklasser. Omregningsreglerne finder anvendelse såvel i første regnskabsår som i forbindelse med eventuelle senere omlægninger af regnskabsår.
Kortere eller længere regnskabsår
34 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease