Kapitel 19 Kapitalandele i andre virksomheder
Hvis SPE'en opfylder definitionen på en dattervirksomhed og er underlagt bestemmende indfly- delse, vil den være omfattet af lovens konsolideringspligt og derfor blive konsolideret i koncern- regnskabet.
Med lovens koncerndefinition anses det dog som meget vanskeligt at udeholde SPE'er fra konsoli- deringen.
Kapitalinteresser Kapitalinteresser er en særlig type af kapitalandele under loven, der blev indført for at tilpasse loven til EU's regnskabsdirektiv. Denne kategori af kapitalandele eksisterer ikke under IFRS-stan- darderne.
Kapitalinteresser er defineret i bilag 1 B til loven således:
En virksomheds eller en virksomhed og dennes dattervirksomheders ret over egenkapital i en anden virksomhed, når formålet med besiddelsen er at fremme virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig tilknytning til den anden virksomhed. Ret over egenkapital i en anden virksomhed formodes at være en kapitalinteresse, når rettigheden udgør mindst 20 % af egenkapitalen i den anden virksomhed. Erhvervsstyrelsen udsendte i 2021 en vejledning om årsregnskabslovens bestemmelser om kapi- talinteresser. Vejledningen adresserer bl.a. rejste fortolkningsspørgsmål vedrørende definition og den regnskabsmæssige behandling af kapitalinteresser, herunder snitfladen mellem kapitalinte- resser og associerede virksomheder. Ifølge vejledningen har implementering af kapitalinteresser i loven medført, at definitionen af associerede virksomheder er blevet ændret. Associerede virk- somheder betragtes nu som en undergruppe af kapitalinteresser, hvorover virksomheden har be- tydelig indflydelse.
Definition af kapital- interesser
Vejledning fra Erhvervs- styrelsen
Det skal ifølge vejledningen fra Erhvervsstyrelsen være tilstrækkeligt klart, at formålet med kapi- talinteressen er at fremme virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig tilknytning til den anden virksomhed.
Formålskravet
Kravet om at fremme virksomhedens egne aktiviteter kan være opfyldt, hvis virksomheder har foretaget investeringen af strategiske årsager, fx i form af forventning om direkte eller indirekte økonomiske fordele, herunder øget salg eller lavere omkostninger. For virksomheder, som ikke har anden aktivitet end besiddelse af kapitalandele i andre virksomheder (holdingvirksomheder), må der lægges mere vægt på, om investeringen er foretaget af strategiske årsager.
Kravet om varig tilknytning medfører, at en investering skal være foretaget med henblik på ved- varende eje eller brug i overensstemmelse med lovens definition på anlægsaktiver. Kravet om va- rig tilknytning anses derfor som opfyldt, hvis tidshorisonten for besiddelse er 1-2 år.
Varig tilknytning
Klassifikationen som en kapitalinteresse kræver ejerskab i den ene eller anden form og kan ikke alene baseres på opfyldelse af formålsbetragtningen. Rettigheder over egenkapital betyder, at kapitalinteresser ikke er begrænset til ejerandele i kapitalselskaber, typisk anparts- og aktiesel- skaber, men også kan bestå af andele i fx interessentskaber, hvor rettigheden er baseret på en aftale eller en kontrakt. Definitionen på en kapitalinteresse indeholder en formodningsregel for, hvornår der ud fra ejer- andelen typisk vil være tale om en kapitalinteresse. Denne er af lovgiver fastsat til mindst 20 %. Formodningsreglen udtrykker, hvornår en ejerandel er af en sådan størrelse, at det krævede for- mål kan forventes at være opfyldt, og betyder, at den dokumentation virksomheden skal være i stand til at fremlægge, er forskellig, afhængigt af om ejerandelen udgør mindre end eller mindst 20 %.
Krav om ejerskab
Formodnings- regel på 20 %
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 341
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease