Kapitel 19 Kapitalandele i andre virksomheder
De forhold, der kan indikere, at betydelig indflydelse ikke er til stede, uagtet ejerandel og stem- merettigheder, er hvis et eller flere forhold er til stede:
► Manglende mulighed for at fremskaffe væsentlige nødvendige oplysninger fra kapitalandelen, medmindre dette sker med det formål at undgå kravet om anvendelse af indre værdis metode eller eliminering af koncerninterne gevinster og tab.
► Rettighederne tilknyttet kapitalandelene kan ikke udøves.
Som beskrevet ovenfor skal virksomheder, der alene besidder associerede virksomheder, anvende benævnelsen "kapitalinteresser" i årsregnskabets regnskabsskemaer. Det betyder, at alene i de tilfælde, hvor virksomheden besidder både kapitalinteresser og associerede virksomheder, er det tilladt at benævne de to kategorier efter deres indhold.
Associerede virksomheder benævnes kapital- interesser
Fællesledede arrangementer
Den regnskabsmæssige behandling af fællesledede arrangementer i selskabsregnskabet er fuldt ud tilpasset til IFRS 11. IFRS 11 anvender som overordnet begreb fællesbetegnelsen "joint arran- gements" eller på dansk "fællesledede arrangementer".
Loven anvender IFRS 11
Et fællesledet arrangement defineres i IFRS 11 som et arrangement, hvorover to eller flere delta- gere har fælles kontrol. Et fællesledet arrangement har følgende karakteristika:
Fællesledet arrangement
Deltagerne er bundet af en fælles aftale.
►
► Aftalen regulerer deltagernes fælles kontrol over det fællesledede arrangement.
Det er således en forudsætning, at parterne i et fællesledet arrangement sammen udøver kontrol. Hvis partnerne ikke udøver fælles kontrol, vil der ikke være tale om et fællesledet arrangement. I stedet kan der enten være tale om en dattervirksomhed, en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed. Mange deltagere i et arrangement kan være en indikation på, at der ikke er tale om et fællesledet arrangement, idet deltagerne umuligt alle kan deltage i den fælles ledelse. En vurdering af dette vil dog bero på en vurdering af det underliggende aftalegrundlag og governance-strukturen i ar- rangementet. Et typisk kendetegn ved et fællesledet arrangement er, at deltagerne ofte har veto- ret imod, at de øvrige deltagere kan gennemføre væsentlige beslutninger i arrangementet. At et arrangement ledes sammen med andre investorer, forudsætter typisk, at der ligger en kon- trakt eller aftale, der fastlægger den fælles kontrol. Alle væsentlige beslutninger i det fællesledede arrangement kræver enighed fra deltagerne. Væsentlige beslutninger vil ofte være beslutninger, der afhængigt af virksomhedsformen tages på bestyrelses- eller på generalforsamlingsniveau og ikke beslutninger, der tages af den daglige ledelse. Væsentlige beslutninger kan typisk være køb og salg af væsentlige aktiver eller aktivitet, optagelse af lån, ansættelse af den daglige ledelse, godkendelse af forretningsplaner og budgetter, godken- delse af årsregnskab, beslutning om afvikling af aktiviteter m.v. Den enkelte deltager er derfor ikke i stand til ensidigt at kontrollere aktiver, økonomi eller ledelse og udøver derfor definitorisk hverken bestemmende eller betydelig indflydelse, men i stedet fælles kontrol. Der vil derfor være tale om et fællesledet arrangement, uanset den ene deltager i det daglige fungerer som operatør eller "pennefører".
Fælles kontrol
Aftale, der fastlægger fælles kontrol
Væsentlige beslutninger
IFRS 11 opdeler fællesledede arrangementer (joint arrangements) i to typer, hvoraf den ene er joint ventures (på dansk: fællesledede virksomheder) og den anden er joint operations (på dansk: driftsfællesskaber).
Klassifikation
346 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease