Kapitel 19 Kapitalandele i andre virksomheder
EY's holdning Valg af dagsværdi som regnskabspraksis til måling af visse kapitalandele bør efter EY's opfat- telse overvejes ganske nøje. Dels er der tale om en regnskabspraksis, som ikke anvendes af særligt mange virksomheder, og dels kan anvendelsen være ganske byrdefuld i forhold til den løbende genmåling af dagsværdien.
Der er valgfrihed for metodevalg mellem kategorierne, dvs. vælger en virksomhed at anvende in- dre værdis metode for kapitalandele i dattervirksomheder, giver loven mulighed for, at virksom- heden samtidig kan vælge at anvende kostprismetoden for associerede virksomheder og dagsvær- dimetoden med regulering over resultatopgørelsen for kapitalinteresser.
Valgfrihed pr. kategori
Vælges i selskabsregnskabet at måle kapitalandele i dattervirksomheder, kapitalinteresser, asso- cierede virksomheder og fællesledede virksomheder efter indre værdis metode, skal virksomheden anvende metoden for en eller flere af følgende kategorier:
Alle dattervirksomheder
►
Alle kapitalinteresser
►
Alle associerede virksomheder
►
Alle fællesledede virksomheder.
►
EY's holdning Efter EY's opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt, at loven giver så mange valgmuligheder for indregning og måling af kapitalandele. For det første fremmer de mange valgmuligheder ikke sammenligneligheden mellem virksomheder, brancher m.v. For det andet indeholder loven ikke, ud over regler om ændring af regnskabspraksis, nogen specifik regulering for, hvordan over- gange, fra fx kostprismetoden til indre værdis metode og vice versa ved skift af kategori, skal gennemføres. En sådan problemstilling kan opstå, hvis en virksomhed i selskabsregnskabet anvender forskel- lige målemetoder, fx kapitalandele i dattervirksomheder efter kostprismetoden og kapitalandele i associerede virksomheder efter indre værdis metode. Et yderligere køb eller salg af kapitalan- dele kan medføre behov for anvendelse af anden regnskabspraksis fra indre værdis metode til kostprismetoden eller omvendt. Loven behandler ikke sådanne overgange, men giver alene mu- lighed for at ændre regnskabspraksis med tilbagevirkende kraft. Det er eksempelvis ikke muligt, at den hidtidige regnskabsmæssige værdi kan anses som "deemed" kostpris i relation til anven- delse af ny regnskabspraksis. EY anbefaler derfor, at virksomheder som udgangspunkt vælger en ensartet regnskabspraksis for alle typer af kapitalandele i dattervirksomheder, kapitalinteresser, associerede virksomhe- der og fællesledede virksomheder, fx kostpris eller indre værdis metode for alle typer af kapi- talandele. Valg af en ensartet regnskabspraksis for alle virksomhedens kapitalandele sikrer, at ovenstående overgangsproblematikker ved yderligere køb og salg af kapitalandele, hvor kapi- talandelene skifter klassifikation, kan undgås.
19.4 Kostprismetoden
Virksomheder skal i selskabsregnskabet efter lovens hovedregel i § 36 måle kapitalandele i dat- tervirksomheder, associerede virksomheder og fællesledede virksomheder med udgangspunkt i kostprisen.
Kostpris
Kapitalinteresser, der er unoterede, kan ligeledes indregnes til kostpris efter lovens § 37, stk. 4.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 349
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease