Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 19 Kapitalandele i andre virksomheder

Hvis der afstås kapitalandele i et sådant omfang, at virksomheden fremadrettet hverken har be- stemmende indflydelse, fælles kontrol, betydelig indflydelse eller anser kapitalandelene for at op- fylde definitionen på en kapitalinteresse, skal kapitalandelene klassificeres som en porteføljeinve- stering, der præsenteres som Andre værdipapirer og kapitalandele. Sådanne finansielle aktiver skal efter lovens hovedregel i § 37, stk. 1, måles til dagsværdi. Alternativt kan unoterede kapital- andele vælges målt til kostpris, jf. § 37, stk. 4. Da der i langt de fleste tilfælde foreligger en nylig gennemført transaktion med afhændelse af kapitalandele, ville det være nærliggende at antage, at der skal ske genmåling af de bibeholdte kapitalandele til dagsværdi med udgangspunkt i den netop gennemførte transaktion. Erhvervssty- relsen er imidlertid af den opfattelse, at genmåling afhænger af valget af fremtidig regnskabsprak- sis for kapitalandelene. Ved fremtidig måling til dagsværdi skal bibeholdte kapitalandele genmåles til dagsværdi. Ved fremtidig måling til kostpris er det styrelsens opfattelse, at den forholdsmæs- sige andel af indre værdi på de bibeholdte kapitalandele kan danne grundlag for en "deemed" kost- pris. Hvis den virksomhed, som investor har investeret i, køber eller sælger egne kapitalandele, vil in- vestors effektive ejerandele ændre sig, svarende til at den regnskabsaflæggende virksomhed selv havde købt eller solgt kapitalandele. Når en virksomhed anvender indre værdis metode, skal ind- regning og måling af kapitalandele tage udgangspunkt i virksomhedens effektive ejerandele, idet der ikke tilgår resultatandele og andele af nettoaktiver til egne kapitalandele. Nedenstående eksempel illustrerer den regnskabsmæssige behandling af trinvise afhændelser. Ek- semplet følger overgangen fra kapitalandele i dattervirksomheder til associeret virksomhed og til unoteret porteføljeinvestering. Den regnskabsmæssige behandling af unoterede kapitalandele er yderligere omtalt i kapitel 20 Finansielle aktiver , og målingen foretages som udgangspunkt til dagsværdi eller alternativt til kost- pris.

Overgang fra bestemmende indflydelse eller betydelig indflydelse til finansielle aktiver (nr. 12)

Betydning af køb og salg af egne kapitalandele

Eksempel på trinvis afhændelse efter målemetoden

Der er i eksemplet taget udgangspunkt i følgende forudsætninger:

► Kapitalandele i dattervirksomheder måles efter indre værdis metode (målemetoden).

► Kapitalandele i associerede virksomheder/fællesledede arrangementer måles til kostpris.

► Andre værdipapirer og kapitalandele (porteføljeaktier) måles til dagsværdi.

► Virksomhed A besidder 1. januar 20#1 100 % af kapitalandelene i Virksomhed X (unoteret). Kapitalandelen har en kostpris på 100 t.kr. og en akkumuleret værdiregulering på 100 t.kr. (regnskabsmæssig værdi 200 t.kr.). Den 1. august 20#1 afhænder Virksomhed A 30 % af kapitalandelene i Virksomhed X til 90 t.kr., hvorefter Virksomhed A's ejerandel udgør 70 %. Ejerandelen svarer til Virksomhed A's andel af stemmerettighederne, og det vurderes, at Virksomhed A fortsat har bestemmende indflydelse over Virksomhed X. ► Den 31. oktober 20#1 afhænder Virksomhed A yderligere 21 % af kapitalandelene i Virk- somhed X for 70 t.kr., hvorefter Virksomhed A vurderer, at den har betydelig indflydelse over Virksomhed X, og kapitalandelen klassificeres der som kapitalandele i en associeret virksomhed. I perioden fra 1. august til 31. oktober har Virksomhed A's andel af resultatet fra kapitalandelen været 20 t.kr. ► Den 31. december 20#1 afhænder Virksomhed A yderligere 40 % af kapitalandelene i Virk- somhed X for 140 t.kr. Efter salget vurderer Virksomhed A, at kapitalandelen skal klassifi- ceres som en portefølje aktie.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 357

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease