Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
overskrides/ikke længere overskrides, hvorfor reglerne for den regnskabsklasse, som virksomhe- den skifter til, skal anvendes allerede fra starten af dette regnskabsår.
Det i oktober 2023 udsendte høringsudkast, blev i ændret form vedtaget i maj 2024. Lovforslaget, som primært havde til formål at implementere det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering (CSRD) i årsregnskabsloven, indeholdt desuden en forhøjelse af størrelsesgrænserne for regn- skabs-klasserne med ca. 25 %, hvilket har betydet, at en række danske virksomheder kan gå et trin ned i regnskabsklasse. Ændringen trådte i kraft med virkning for regnskabsår, der begynder 1. ja- nuar 2023 eller senere.
Nye forhøjede størrelses- grænser
De nye størrelsesgrænser har den effekt, at en række danske virksomheder kan rykke et trin ned i regnskabsklasse. Det medfører bl.a.:
► Der bliver færre virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og dermed færre virksomheder end først antaget, som bliver omfattet af kravene til bæredygtighedsrapportering (CSRD). ► En række virksomheder vil rykke fra regnskabsklasse C (mellem) til klasse B og kan dermed aflægge årsregnskab efter de mere lempelige krav for regnskabsklasse B. ► Flere koncerner vil ligge inden for grænserne for små koncerner (§ 110), og flere modervirk- somheder vil dermed blive fritaget for pligten til at aflægge koncernregnskab. Forskellen mellem kravene til ledelsesberetningen i de enkelte regnskabsklasser kan ses i tabellen i afsnit 5.3 Krav om ledelsesberetning , mens forskellen mellem kravene til noterne fremgår af tabellen i afsnit 3 6 .15 Oversigt over lovens notekrav . Når der foretages justeringer af lovens størrelsesgrænser, skal regnskabsklassen vurderes ud fra de nye størrelsesgrænser, som er gældende på balancedagen. De nye størrelsesgrænser anvendes ligeledes på sammenligningsårets nettoomsætning, balancesum og antal ansatte ved vurderingen af, om en eller flere størrelsesgrænser ikke har været overskredet i to på hinanden følgende regn- skabsår, jf. ovenfor.
For visse regnskabsposter gælder særligt lempelige regler for ændring af anvendt regnskabsprak- sis, der skal foretages som følge af skift til højere regnskabsklasse. For omtale henvises til kapitel 12 Anvendt regnskabspraksis, regnskabsmæssige skøn og væsentlige fejl .
Oprykning til højere regnskabs- klasse
Der er ingen specifikke bestemmelser i loven for, hvordan virksomheder skal forholde sig, når de rykker ned fra en højere regnskabsklasse. Hvis en lavere regnskabsklasse medfører ændringer i kravene til indregning og måling, vil dette som udgangspunkt skulle behandles som en ændring af regnskabspraksis.
Nedrykning fra højere regnskabs- klasse
EY's holdning Oplysningskrav, der ikke er krævet af en ny lavere regnskabsklasse, kan efter EY's opfattelse udgå uden anførsel af sammenligningstal fra tidligere år, og regnskabsposter, der kan sammen- lægges efter den lavere regnskabsklasse, kan sammendrages. Hvis der er risiko for, at virksomheden igen vil rykke op i en højere regnskabsklasse inden for en kortere årrække, er det EY's anbefaling, at der ikke ændres regnskabspraksis, men at den hidtil anvendte regnskabspraksis bibeholdes, og det i stedet anføres, hvilke tilvalg der er fore- taget fra en højere regnskabsklasse.
Ændrede oplysningskrav, som følge af et skifte i regnskabsklasse, anses ikke for at være en prak- sisændring. Det er udelukkende i de tilfælde, hvor der som følge af skiftet, samtidig sker en æn- dring af indregnings- og målingsmetoder. Læs mere herom i afsnit 12.4 Ændring af anvendt regn- skabspraksis .
36 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease