Kapitel 19 Kapitalandele i andre virksomheder
Krav om nedskrivningstest hvis indikationer på værdiforringelse Der skal foretages nedskrivningstest, hvis der er indikationer på værdiforringelse af kapitalandele, der måles efter den indre værdis metode. Indikatorer på værdiforringelse er normalt kvalitative og kan være relevante, selvom kapitalandelen har en positiv regnskabsmæssig indre værdi på ba- lancedagen.
Krav om nedskriv- ningstest
Hvis genindvindingsværdien af kapitalandele er lavere end den regnskabsmæssige værdi, skal der nedskrives til genindvindingsværdien. Nedskrivningsvurderingen skal foretages pr. kapitalandel. Der kan ikke anlægges en porteføljebetragtning.
Hvis der foreligger indikationer på, at grundlaget for en foretagen nedskrivning ikke længere er til stede, skal der udarbejdes nedskrivningstest, der kan medføre, at nedskrivningen helt eller delvist skal tilbageføres. Tilbageførsler af nedskrivninger skal ligeledes indregnes i resultatopgørelsen.
Tilbageførsel af tidligere nedskrivninger
EY's holdning Lovens § 42, stk. 3, tillader generelt ikke tilbageførsel af nedskrivninger på goodwill. Lovens begrænsning for tilbageførsler af nedskrivninger på goodwill er baseret på IAS 36.124, der ikke omfatter goodwill, der indgår som en del af den regnskabsmæssige værdi af kapitalandele, som måles efter den indre værdis metode.
Efter EY's opfattelse skal nedskrivninger på kapitalandele ligeledes tilbageføres efter loven, uanset om der indgår goodwill i kapitalandelene.
Udvandingseffekt ved øvrige investorers køb og salg af kapitalandele Ved anvendelse af indre værdis metode for kapitalandele opstår der ofte forskydninger i ejeran- dele, der skyldes andre forhold end investors egne direkte køb og salg af kapitalandele. Forskyd- ningen kan skyldes en ensidig kapitaludvidelse til en ny investor eller køb og salg af egne kapital- andele. Den regnskabsmæssige behandling af sådanne forskydninger er beskrevet nedenfor.
Eksempel på behandling af udvandingseffekt ved salg
Virksomhed A
Ny minoritetsaktionær
Før 100 % Efter 66 2/3 %
Virksomhed B
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 365
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease