Kapitel 20 Finansielle aktiver
► Råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finan- sielle instrument er, og som derfor anses som afledte finansielle instrumenter (IAS 39/IFRS 9), og som - er indgået for at sikre, og som fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hensyn til køb, salg eller anvendelse,
- fra første færd blev indgået med henblik herpå, og
- forventes at blive afregnet ved levering af råvaren.
► Andre finansielle instrumenter med sådanne særlige egenskaber, at instrumenterne er i over- ensstemmelse med, hvad der er almindeligt accepteret, indregnes og måles anderledes end efter de sædvanlige bestemmelser for finansielle instrumenter.
Undtagelserne i loven er medtaget på grundlag af de tilsvarende undtagelser i IAS 39.
20.4 Første indregning af finansielle aktiver
Finansielle aktiver skal måles til kostpris ved første indregning i balancen, dvs. som oftest på trans- aktionstidspunktet. I praksis modificeres kravet om første indregning til kostpris dog af § 37, som kræver, at finansielle aktiver måles til amortiseret kostpris eller dagsværdi.
Kostpris, § 36
I praksis vil kostprisen ofte svare til aktivets dagsværdi på transaktionsdagen, tillagt transaktions- omkostninger.
Der forekommer dog situationer, hvor dette ikke nødvendigvis er tilfældet, fx ved transaktioner med nærtstående parter. Hvis en modervirksomhed yder et rentefrit lån med en løbetid på 10 år til en dattervirksomhed, og lånet udbetales til kurs 100, er kostprisen ikke lig lånets dagsværdi. Anvendelse af amortiseret kostpris fører til, at långiver alene kan indregne et beløb i balancen, svarende til nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme. Tilbagediskontering foretages ved an- vendelse af de aktuelle markedsrenter inkl. kreditmargin m.v. (dvs. den rente som dattervirksom- heden ville kunne opnå hos en tredjepart). Denne tilbagediskontering medfører regnskabsmæssigt et forskelsbeløb, svarende til forskellen mellem lånets nominelle værdi (fx det udvekslede beløb) og nutidsværdien af de fremtidige indbetalinger. Regnskabsmæssigt anses forskelsbeløbet mellem lånets nominelle værdi og nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme som værende et tilskud til låntager. Den regnskabsmæssige behandling af sådanne tilskud mellem nærtstående parter er beskrevet i afsnit 31.10 Særligt om koncerntil- skud . Tilgodehavender vedrørende ikke-indbetalt virksomhedskapital skal ligeledes ved første indreg- ning måles til amortiseret kostpris, svarende til nutidsværdien af forventede fremtidige penge- strømme. Det betyder, at selskabets bestyrelse som udgangspunkt skal skønne over, hvornår til- godehavendet forventes indfriet. Hovedreglen vil dog i langt de fleste tilfælde være, at der ikke er fastlagt et betalingstidspunkt for selskabskapitalen, hvorfor tilgodehavendet ved første indregning måles til kurs 100, da indbetalingen kan kræves på anfordring. Den regnskabsmæssige behandling er beskrevet i afsnit 25.9 Reserve for ikke-indbetalt virksomhedskapital og overkurs . Transaktionsomkostninger omfatter direkte relaterede omkostninger, som ikke ville have været afholdt, hvis virksomheden ikke havde erhvervet det finansielle aktiv. I praksis vil transaktionsom- kostninger oftest bestå af eksterne omkostninger, idet interne omkostninger sjældent vil opfylde definitionen på en transaktionsomkostning.
Rentefrit lån til nærtstående parter
Særligt om koncerntilskud
Tilgode- havender fra ikke-indbetalt virksomheds- kapital
Transaktions- omkostninger
374 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease