Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 20 Finansielle aktiver

uvæsentlig, at måling af tilgodehavendet kan ske til salgsfakturaens nominelle værdi. I situationer, hvor virksomheden yder kunder væsentlige længerevarende rentefrie kreditter eller kreditter til en lavere rente end markedsrenten, skal der foretages tilbagediskontering ved indregning af ind- tægten og det tilhørende tilgodehavende. Forskelsbeløbet amortiseres over den aftalte kredittid. Indtægter fra tilbagediskontering præsenteres som en finansiel indtægt. Ved diskontering anven- des den aktuelle markedsrente med tillæg for kreditmargin. Finansielle aktiver, der er undtaget fra hovedreglen om måling til dagsværdi, kan eksempelvis om- fatte børsnoterede obligationer, såsom realkredit- eller statsobligationer, eller pantebreve, som ledelsen har til hensigt at beholde til udløb. Det er antaget, at hensigten ikke kan skifte fra det ene år til det andet, hvorfor muligheden i praksis skal fortolkes restriktivt. Dette er også tilfældet efter IAS 39. Den restriktive fortolkning betyder, at hvis finansielle aktiver, der er klassificeret som holde til udløb, sælges inden udløb, så skal den resterende beholdning af finansielle aktiver i denne kategori reklassificeres til handelsbeholdningen. Herudover kan virksomheden ikke klassificere finansielle aktiver som holde til udløb de to efterfølgende år. Dog skal virksomheden ikke reklassificere, hvis salget eksempelvis sker tæt på udløb, eller som følge af en usædvanlig begivenhed, såsom ved virksomhedsovertagelse. Dette gælder også efter IAS 39.

Holde til udløb- investeringer

Finansielle aktiver eller bestanddele heraf, der som udgangspunkt skal måles til amortiseret kost- pris, jf. ovenstående, kan i stedet vælges målt til dagsværdi, hvis dagsværdien af det finansielle aktiv er effektivt sikret af et sikringsinstrument.

§ 37 a

Kapitalandele som aktier og anparter kan pr. definition ikke holdes til udløb og skal derfor, jf. lo- vens hovedregel for finansielle aktiver, måles til dagsværdi.

Det betyder, at alle kapitalandele, bortset fra kapitalandele i dattervirksomheder, associerede eller fællesledede virksomheder og egne kapitalandele, som hovedregel skal måles til dagsværdi, uanset om den regnskabsaflæggende virksomhed betragter kapitalandelene som en strategisk investering eller en handelsbeholdning. Kapitalandele, hvori der ikke er betydelig indflydelse, og som er unoterede og dermed ikke optaget til handel på et aktivt marked, kan alternativt vælges målt til kostpris efter § 37, stk. 4. En beslut- ning om måling af unoterede kapitalandele til kostpris sidestilles med valg af regnskabspraksis. Egne kapitalandele er ikke omfattet af lovens mulighed for at måle til kostpris. For kapitalinteres- ser gælder endvidere særlige regler, jf. nedenfor.

Unoterede kapitalandele, § 37, stk. 4

Et aktivt marked defineres som et marked, hvor transaktioner finder sted med tilstrækkelig hyp- pighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.

Aktivt marked

Dagsværdi skal således altid anvendes ved måling af børsnoterede aktier. Det samme gælder for børsnoterede obligationer, som ikke vælges holdt til udløb.

EY's holdning Mange virksomheder vælger i praksis at måle unoterede kapitalandele til kostpris, eftersom det ofte er vanskeligt at opgøre dagsværdien af en ikke-noteret porteføljeaktie pålideligt. Virksom- heder, som anvender § 37, stk. 4, om måling til kostpris, kan undlade at dokumentere, hvorfor der ikke kan opgøres en pålidelig dagsværdi på kapitalandelene.

Kapitalinteresser tillades målt til dagsværdi med værdiregulering over resultatopgørelsen, kost- pris eller efter indre værdis metode. For yderligere om lovens definition m.v. af kapitalinteresser, henvises til kapitel 19 Kapitalandele i andre virksomheder .

Særligt om kapital- interesser

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 377

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease