Kapitel 20 Finansielle aktiver
EY's holdning Det skal understreges, at regnskabsmæssig indre værdi efter EY's opfattelse ikke kan anvendes som et pålideligt udtryk for dagsværdi. Den regnskabsmæssige indre værdi baserer sig på et årsregnskab, der på væsentlige områder fortsat er kostprisbaseret (eksempelvis immaterielle aktiver, herunder goodwill, og materielle aktiver). Regnskabsmæssig indre værdi kan derfor alene tages som udtryk for dagsværdien, når alle væsentlige aktiver og forpligtelser måles til dagsværdi, eksempelvis i visse investeringsvirksomheder, hvor investeringsaktiverne måles til dagsværdi. Denne opfattelse understøttes ligeledes af Erhvervsstyrelsen. Hvis en pålidelig dagsværdi ikke kan fastlægges i overensstemmelse med metoderne ovenfor, skal aktivet måles til kostpris, jf. niveau 4 ovenfor. Hvis måling sker til kostpris, og hvis det vurderes, at genindvindingsværdien af kapitalandelene er lavere end kostprisen, skal der foretages nedskriv- ning til den højeste værdi af salgspris med fradrag af salgsomkostninger eller kapitalværdien (value in use). Vurdering af et eventuelt nedskrivningsbehov er et ledelsesmæssigt skøn baseret på en konkret stillingtagen på baggrund af tilgængelig og relevant information.
Amortiseret kostpris
Amortiseret kostpris defineres i loven som den værdi, til hvilken et finansielt aktiv blev målt ved første indregning (dvs. kostpris) med:
Fradrag af afdrag
►
► Tillæg eller fradrag af den resterende akkumulerede forskel mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der forfalder ved udløb
Fradrag for nedskrivninger
►
► Tillæg eller fradrag som følge af ændringer i de forventede pengestrømme.
Den grundlæggende tanke er, at kursgevinst eller -tab inkl. transaktionsomkostninger på fastfor- rentede værdipapirer og tilgodehavender i forhold til nominel værdi er udtryk for en rente, og derfor skal fordeles over løbetiden og indregnes i resultatopgørelsen som en finansiel post.
Kursgevinst/ -tab fordeles over løbetid
Amortiseringen beregnes sædvanligvis på basis af en konstant effektiv rente, dvs. ud fra en finan- siel beregning med renters rente. I praksis kan dette, hvis det ikke har væsentlig effekt på regn- skabet, ske ud fra en mere forenklet metode, hvor beløbet fordeles lineært over perioden.
Anvendelsen af amortiseret kostpris på aktiver kan illustreres ved følgende eksempel:
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 379
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease