Kapitel 20 Finansielle aktiver
Risici, der ikke skal indgå i vurderingen, er teknisk risiko, dvs. risikoen for fejl i det solgte produkt, og risikoen for returneringer. Dette skyldes, at disse risici er relateret til selve eksistensen af det finansielle aktiv frem for risici relateret til det finansielle aktiv.
Der ikke nogen eksplicit vejledning for, hvornår en ændring skal resultere i ophør med indregning, hverken i IAS 39 eller IFRS 9.
10 %-testen
Derfor kan virksomheder vælge en anvendt regnskabspraksis, som ofte vil være baseret på kvali- tative overvejelser og – i nogle tilfælde – inkludere 10 %-testen, som er omtalt i kapitel 21 Finan- sielle forpligtelser . IFRS IC har dog indikeret, at anvendelse af 10 %-testen alene ikke altid vil være tilstrækkelig grundet potentielle konflikter med nedskrivningskravene. Hvis en modifikation giver låntager en midlertidig udskydelse med betaling, og lånets nettoøkono- miske værdi ikke påvirkes væsentligt, vil ændringen sandsynligvis ikke blive betragtet som en væ- sentlig modifikation. Fx hvis betalingsbetingelserne for et tilgodehavende forlænges fra 90 dage til 180 dage, vil dette antageligvis ikke skulle betragtes som en væsentlig modifikation af tilgode- havendet. Hvis et modificeret finansielt aktiv ikke resulterer i ophør med indregning, fastholdes den oprinde- lige effektive rente, og der skal foretages en indregning af gevinst eller tab for ændringerne i forventede pengestrømme, diskonteret ved den oprindelige effektive rente. For instrumenter med variabel rente indregnes en ændring i markedsrenten fremadrettet. Enhver anden kontraktlig æn- dring vil også resultere i en værdiregulering på modificeringsdatoen, der indregnes i resultatopgø- relsen. Overdragelse af finansielle aktiver kan eksempelvis ske som led i en factoringaftale eller i en repo- forretning. I en factoringaftale sælger virksomheden fx debitorer til et factoringselskab, mens en repo-forretning betyder, at virksomheden fx sælger realkreditobligationer med en aftale om at købe dem tilbage på et fremtidigt tidspunkt.
Factoring- aftaler og repo- forretninger
Tab i forbindelse med factoring skal indregnes på samme måde som tab på tilgodehavender fra salg og kan ikke modregnes i omsætningen.
Eksempel på factoringaftale — ophør med indregning
Global A/S sælger tilgodehavender fra salg udgørende 100 mio. kr. til et factoringselskab. Fac- toringselskabet betaler 95 mio. kr. for tilgodehavender og har ikke regres over for Global A/S, hvis kunderne ikke betaler. Reduktionen på 5 mio. kr. afspejler det forventede kredittab.
I forbindelse med overførelsen af tilgodehavender modtager debitorerne besked om, at betaling med frigørende virkning alene kan ske til factoringselskabet.
I dette eksempel har Global A/S:
► overført den kontraktlige ret til pengestrømme fra de pågældende debitorer, og
► overført alle væsentlige risici og fordele, idet factoringselskabet bærer udsving i penge- strømmene som følge af ændringer i kreditrisikoen.
Global A/S skal derfor ophøre med at indregne de overførte debitorer og indregne et tab på 5 mio. kr. Noteoplysninger er beskrevet i afsnit 20.10.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 387
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease