Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 20 Finansielle aktiver

I afsnittet om anvendt regnskabspraksis skal der redegøres for anvendte indregningskriterier og målegrundlag for finansielle aktiver. Redegørelsen skal indeholde forudsætningerne for de valgte beregningsmetoder, herunder oplysning om værdiansættelsesmetoder og centrale forudsætnin- ger, hvor relevant.

Anvendt regnskabs- praksis, § 53

Der er eksempler på formulering af anvendt regnskabspraksis for finansielle aktiver i EY's årsrap- portmodeller, som findes på EY's hjemmeside under Årsregnskabsloven.

Er regnskabsmæssig behandling af finansielle instrumenter efter IFRS-standarderne som godkendt af EU tilvalgt i overensstemmelse med § 37, stk. 5, skal det specifikt fremgå af anvendt regnskabs- praksis, ligesom anvendt regnskabspraksis skal afspejle den valgte praksis.

§ 37, stk. 5

Ved måling af finansielle aktiver til dagsværdi skal der i noterne gives oplysninger om de anvendte værdiansættelsesmodeller og -teknikker ved beregning af dagsværdien, når denne ikke opgøres på grundlag af observationer på et aktivt marked. Der skal desuden gives oplysninger om de cen- trale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen. Se mere herom i afsnit 4.10 Præsentation og oplysning .

§§ 53 og 58 a, stk. 2

For alle finansielle aktiver, der måles til dagsværdi, uanset niveau i dagsværdihierarkiet, gælder nedenstående oplysningskrav:

§ 58 a, stk. 1

Dagsværdien ultimo regnskabsåret.

► Ændringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i resultatopgørelsen (urealiserede værdi- reguleringer).

Begrebet "kategori" er ikke defineret i loven, men skal forstås som de aktiver eller forpligtelser, som det på grund af fælles karakteristika vil være naturligt at vurdere samlet.

Opdeling i kategorier

Oplysningerne om ændringer i dagsværdierne har til formål at give regnskabsbrugerne et indblik i, hvordan de urealiserede værdireguleringer påvirker årets resultat.

For yderligere om dette oplysningskrav henvises til afsnit 4.10 Præsentation og oplysninger .

Der skal for regnskabsklasse B, C og D gives oplysninger om indregnede aktiver, som virksomheden ikke har den juridiske ejendomsret til, herunder med oplysning om den regnskabsmæssige værdi.

§§ 60 og 90 a

Oplysningskravet kan eksempelvis omfatte repo-forretninger eller solgte tilgodehavender (facto- ring), som fortsat er indregnet i balancen, fordi der eksisterer en ikke-ubetydelig restrisiko. Der skal gives oplysninger om den regnskabsmæssige værdi af solgte tilgodehavender, der er indregnet i balancen.

Hvis finansielle aktiver klassificeres som langfristede aktiver, skal der for virksomheder i regn- skabsklasse C og D udarbejdes anlægsnote for disse aktiver.

Anlægsnote, § 88

Virksomheder i regnskabsklasse C og D, der har langfristede finansielle aktiver, som måles til kost- pris, amortiseret kostpris eller indre værdi, og hvor de pågældende finansielle aktiver er målt til en højere værdi end dagsværdien, skal give oplysning om aktivernes dagsværdi, den indregnede værdi og årsagen til, at der ikke er foretaget nedskrivninger. Såvel dagsværdien som den regnskabsmæssige værdi kræves oplyst. Dagsværdien skal beregnes efter lovens dagsværdihierarki i § 37, stk. 1. Hvis der ikke kan beregnes en pålidelig dagsværdi, kan oplysningskravet ikke opfyldes. Her bør det i stedet oplyses, at dagsværdien ikke kan beregnes. Denne oplysning er især relevant, hvis der er en formodning om, at den regnskabsmæssige værdi overstiger dagsværdien.

§ 88 b

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 391

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease