Kapitel 21 Finansielle forpligtelser
Det mest oplagte eksempel på denne form for "split accounting" er indregningen af konvertible instrumenter, hvor konverteringsretten skal indregnes som en egenkapitalkomponent. Egenkapi- talkomponenten er repræsenteret ved indehaverens ret til at konvertere obligationer til aktier i virksomheden. Denne ret falder uden for definitionen af finansielle forpligtelser, hvis der er tale om udveksling af et fast antal aktier for et fast beløb. Forpligtelseskomponenten er repræsenteret ved de renter og afdrag, som følger af aftalen om det konvertible lån. Ved anvendelse af "split accounting" opgøres først forpligtelseskomponenten som værdien af det konvertible instruments diskonterede pengestrømme (renter og hovedstol) under forudsætning af, at instrumentet ikke konverteres og med markedsrenten for et tilsvarende lån uden konverteringsret som diskonte- ringsfaktor. Egenkapitalkomponenten opgøres herefter som det samlede nettolåneprovenu fra- trukket den opgjorte værdi af forpligtelseskomponenten. IAS 32 nævner specifikt, at den regnskabsmæssige behandling af et konvertibelt instrument ikke skal revurderes som følge af ændringer i sandsynligheden for, at en konverteringsret vil blive ud- nyttet i løbet af instrumentets løbetid. Hvis udsteder derimod ændrer vilkårene for et konvertibelt instrument for at tilskynde til konvertering før tid ved eksempelvis at tilbyde et mere gunstigt konverteringsforhold, skal dagsværdien af den fordel, som indehaveren af instrumentet opnår, beregnes og indregnes i resultatopgørelsen. Ved konvertering af et konvertibelt instrument ved udløb skal virksomheden ophøre med at indregne forpligtelseselementet og indregne det som egenkapital. Der opstår ingen gevinster eller tab i tilfælde af konvertering ved udløb.
Ingen revurdering efter første indregning
Eksempel på konvertible lån
En virksomhed udsteder 2.000 konvertible obligationer i år 1. Obligationerne har en løbetid på 3 år og er udstedt til en pålydende værdi på 1.000 pr. obligation, svarende til 2.000.000 kr.
Den nominelle rente udgør 6 % og betales bagudrettet ved udgangen af hvert år. På tidspunktet for udstedelsen af obligationerne udgør den gældende markedsrente for tilsvarende obligationer uden konverteringsret 9 %, svarende til den diskonteringsrente, der skal anvendes ved bereg- ningen af den finansielle forpligtelses nutidsværdi af pengestrømme. Beregningerne nedenfor viser fastsættelsen af det finansielle instruments egenkapitalandel og gældsandel.
Kr.
NV Hovedstol (2.000.000 DKK betales ved udgangen af år 3)
1.544.367
NV Rente (120.000 DKK betales årligt)
303.755
Gæld i alt
1.848.122
Egenkapitalandel (residual)
151.878
I alt
2.000.000
21.5 Første indregning af finansielle forpligtelser Finansielle forpligtelser måles til kostpris ved første indregning i balancen, dvs. som oftest på transaktionstidspunktet.
Kostpris, § 36
I kostprisen for finansielle forpligtelser fragår omkostninger, der direkte kan henføres til optagelse af lånet.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 401
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease