Kapitel 1 Lovens opbygning – byggeklodsmodellen
En mikrovirksomhed skal som udgangspunkt følge kravene i regnskabsklasse B, men er desuden undtaget for visse oplysningskrav, der sædvanligvis skal overholdes af virksomheder i regnskabs- klasse B. Mikrovirksomheder er undtaget fra følgende oplysninger i noterne til årsregnskabet:
Undtagelser for mikro- virksomheder, § 22 b
Anvendt regnskabspraksis, jf. § 53
►
► Gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63
Visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2
►
► Antal gennemsnitlige heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68.
En mikrovirksomhed, der anvender en eller flere af undtagelserne, skal anføre dette i noterne. Dette gøres mest hensigtsmæssigt i indledningen til anvendt regnskabspraksis, hvis denne ikke fravælges. Mikrovirksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i § 22 b, kan som andre virksom- heder frivilligt tilvælge bestemmelser fra højere regnskabsklasser – bortset fra §§ 37, 37 a og 38 om løbende regulering af finansielle instrumenter, investeringsejendomme og biologiske aktiver til dagsværdi, der ikke kan anvendes af mikrovirksomheder.
Hvis mikrovirksomheden har fravalgt anvendt regnskabspraksis, jf. ovenfor, skal virksomheden give oplysning om tilvalg fra en højere regnskabsklasse i en note.
Aktiver og forpligtelser, der normalt ville have været omfattet af § 37 eller § 37 a, og aktiver, der er omfattet af § 38 (investeringsejendomme og biologiske aktiver), skal i mikrovirksomheder ind- regnes og måles til enten kostpris eller lavere genindvindingsværdi eller til kostpris med fradrag af af- og nedskrivninger. Mikrovirksomheder kan dog fortsat anvende § 41 om opskrivning af im- materielle og materielle aktiver til dagsværdi med binding på egenkapitalen.
Lovens § 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagel- sesmulighederne for mikrovirksomheder er anvendt.
Der er tale om lovens generelle suppleringskrav, der tilsiger, at hvis bestemmelserne i loven ikke er tilstrækkelige til at give et retvisende billede, skal der gives yderligere oplysninger i årsregn- skabet.
§ 11, stk. 2
Endvidere er det ikke muligt for mikrovirksomheder at fravige lovens specifikke bestemmelser med henblik på bedre at opnå et retvisende billede.
§ 11, stk. 3
EY's holdning Reglerne for mikrovirksomheder kan umiddelbart synes hensigtsmæssige ud fra en lovgivers hensigt om generelt at lempe virksomhedernes administrative byrder. Set i dette perspektiv er det efter EY's opfattelse vigtigt at huske: ► Årsrapporten skal kun udarbejdes én gang om året og er derfor en rimelig begrænset opgave i forhold til, at de daglige opgaver i virksomheden med bogføring, indberetninger m.v. stadig skal udføres og ikke påvirkes nævneværdigt af de reducerede krav for mikrovirksomheder i årsregnskabsloven. ► Reglerne på de skatte- og afgiftsmæssige områder set over perioden siden årsregnskabslo- vens tilblivelse i 2001 har ikke gennemgået tilsvarende lempelser i forhold til, hvad der er gennemført på det regnskabsmæssige og selskabsretlige område. På disse områder er reg- lerne i samme periode snarere blevet mere komplicerede. Denne skævvridning mellem fag- områderne skaber uhensigtsmæssigheder i virksomhedernes daglige arbejde, der medfører, at virksomhederne sjældent mærker den fulde effekt af de lempelser, der gennemføres på det regnskabsmæssige område.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 41
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease