Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
22.3 Indhold og definition Lovens krav om indregning af afledte finansielle instrumenter har betydning for de underliggende registreringssystemer og forretningsgange, idet der stilles store krav til de løbende registreringer og til virksomhedens dokumentation. Lovens bestemmelser kræver stor grad af sammenhæng mellem virksomhedens risikostyring og regnskabsaflæggelsen. I mange virksomheder stilles systemmæssige krav til opgørelse af dags- værdi og til håndtering af sikringstransaktioner. Systemmæssige krav skal i størst muligt omfang forankres i organisationen, så økonomiafdelingen, finansafdelingen og de kommercielle forret- ningsområder har en fælles forståelse for konsekvenserne af anvendelse af afledte finansielle in- strumenter både regnskabsmæssigt og strategisk.
For definitionen af finansielle instrumenter, herunder afgrænsning af afledte finansielle instru- menter i forhold til primære finansielle instrumenter, henvises til afsnit 20.3 Indhold og definition .
Definitioner
Et afledt finansielt instrument (derivat) er et finansielt instrument eller en anden kontrakt, der er omfattet af anvendelsesområdet for finansielle instrumenter, og som har følgende karakteristika:
► Værdien af instrumentet er afhængig af værdien af en underliggende markedsrente, råvare- pris, valutakurs, prisindeks, kredit rating eller en anden variabel. Den underliggende variabel kan også være en ikke-finansiel variabel, forudsat at denne ikke gælder specifikt for en part i kontrakten. ► Ved investering i instrumentet kræves ingen initial nettoinvestering eller initial nettoinveste- ring, som er lavere end krævet for lignende typer af kontrakter, som reagerer tilsvarende på udsving i den underliggende variabel.
► Instrumentet skal afregnes på en senere dato.
Traditionelle derivater, som eksempelvis renteswaps, valutaterminskontrakter, futures og optio- ner, vil normalt være omfattet af definitionen.
Definitionen af afledte finansielle instrumenter bruges også ved indbyggede afledte finansielle in- strumenter i en hybrid kontrakt, jf. nærmere nedenfor. Definitionen af afledte finansielle instru- menter tillader såvel netto- samt bruttoafregning.
Virksomheder indgår i stigende omfang kontrakter om fremtidige køb af råvarer, eksempelvis el- og oliekontrakter eller andre "råvarer". Den regnskabsmæssige behandling af sådanne kontrakter afhænger af kontraktens indhold og muligheder, herunder særligt den forventede afregningsme- tode. Kontrakter, der alene kan opfyldes ved fysisk levering af de underliggende varer, anses som gen- sidig bebyrdende aftaler og er ikke omfattet af definitionen på et finansielt instrument og skal derfor ikke indregnes i balancen, før den fysiske levering sker, og fordele og risici vedrørende de underliggende varer er overgået til modparten. Dog skal kontrakter, der er tabsgivende, indregnes før den fysiske levering, hvis tabet konstateres, før den fysiske levering. Et typisk eksempel kunne være en fast aftale om levering af el med en fast volumen og til en fast pris. Hvis virksomhedens produktion reduceres, kan virksomheden være forpligtet til at købe den aftalte mængde el i hen- hold til kontrakten, som overstiger produktionen og derfor ikke længere er til eget brug. Virksom- heden skal derfor vurdere, om de fortsat opfylder kriterierne for at anse kontrakter som fysiske kontrakter, eller om sådanne kontrakter helt eller delvis skal indregnes i balancen til dagsværdi og regnskabsmæssigt anses som afledte finansielle instrumenter. Tilsvarende gælder for andre råva- rekontrakter.
Afgrænsning til fysiske kontrakter
Fysiske kontrakter
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 415
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease