Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
I de situationer, hvor hensigten med indgåelse af et afledt finansielt instrument er at afdække risici relateret til fremtidige pengestrømme, giver loven mulighed for at undgå den volatilitet, som en måling til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen vil medføre. Volatiliteten kan und- gås, ved at anvende de særlige regler der gælder for sikring af fremtidige pengestrømme (cash flow hedges), hvor værdireguleringer midlertidigt indregnes på egenkapitalen, hvilket er en und- tagelse til hovedreglen om indregning i resultatopgørelsen, jf. afsnit 22.6 nedenfor.
Undtagelse
Måling til dagsværdi er behandlet i kapitel 4 Dagsværdimåling . Erhvervsstyrelsen har præciseret, at IFRS 13 Dagsværdimåling skal anvendes som fortolkningsbidrag til loven.
Dagsværdi- måling
22.6 Sikringstransaktioner IAS 39 indeholder omfattende regler vedrørende regnskabsmæssig sikring. For at en virksomhed kan anvende regnskabsmæssig sikring, skal en række kriterier herfor være opfyldt. Disse kriterier omfatter bl.a. formel klassifikation af og dokumentation for sikringsforholdet og for virksomhe- dens risikostyringsformål og -strategi i relation til sikringen. Dokumentationen skal bl.a. omfatte identifikation af sikringsinstrumentet, den sikrede post, den afdækkede risikos art, og hvordan virksomheden vil vurdere, hvorvidt sikringsforholdet opfylder kravene til sikringseffektivitet. IAS 39 sondrer mellem tre typer sikringsforhold: sikring af dagsværdi, sikring af pengestrømme og sikring af en nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed. I dette kapitel gennemgås de væsent- ligste kriterier for anvendelse af regnskabsmæssig sikring samt pengestrømssikring og dagsvær- disikring. Sikring af nettoinvestering i en udenlandsk virksomhed er behandlet i afsnit 11.10 Sik- ring af nettoinvesteringer i en udenlandsk enhed . Gennemgangen behandler de overordnede prin- cipper og er ikke tænkt som en udtømmende fremstilling af emnet.
Generelt
Transaktioner skal opfylde følgende betingelser for at kunne anses for at være indgået i sikrings- øjemed:
Sikrings- betingelser
► Det sikrede skal udsætte virksomheden for en risiko.
► Sikringen skal være effektiv med henblik på at reducere denne risiko.
► For aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, skal det være højst sandsynligt, at transaktionerne, der skaber den sikrede position, vil blive gennem- ført. Alle væsentlige karakteristika og betingelser for forventede transaktioner skal være fast- lagte, herunder forventet tidspunkt for transaktionernes gennemførelse, transaktionstype og den beløbsmæssige størrelse.
Sikring kan foretages transaktion for transaktion eller for grupper af ensartede transaktioner. Be- stemmelserne om regnskabsmæssig sikring kan alene anvendes, når alle ovenstående sikringsbe- tingelser er opfyldt.
Sikring skal foretages i overensstemmelse med virksomhedens principper for risikostyring fastlagt af ledelsen og virksomhedens forretningsgange på området.
Sikrings- strategi og -politikker
Dokumentationen for, at en sikringstransaktion er indgået i sikringsøjemed på tidspunktet for ind- gåelse af sikringstransaktionen, bør omfatte følgende forhold:
Sikrings- dokumentation
► At sikringen er foretaget i overensstemmelse med virksomhedens risikostyringspolitik
Identifikation af sikringstransaktionen
►
Det sikrede og den risiko, der afdækkes
►
► Hvordan virksomheden vil vurdere sikringstransaktionens effektivitet.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 417
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease