Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter
Det er muligt at sikre såvel indregnede aktiver og forpligtelser samt ikke-indregnede transaktioner, såsom fremtidige forventede køb/salg. Ved sikring af fremtidige transaktioner skal ledelsen kunne dokumentere, at den sikrede fremtidige transaktion er højst sandsynlig. Dette gøres i praksis of- test med reference til købs- eller salgsaftaler, entreprisekontrakter, foreliggende budgetter, inve- steringsbeslutninger, lånedokumenter og lignende, jf. nærmere nedenfor. Det har været lovgivers intention, at lovens regler om regnskabsmæssig sikring skulle være på linje med IAS 39. IAS 39 lader det være op til ledelsens hensigt, formål og dokumentation, om den vil anvende konkrete sikringsinstrumenter til regnskabsmæssig sikring, eller blot indregne dem som andre derivater. Det har ikke været klart, om loven også gav samme fleksibilitet som IAS 39, eller om instrumenter, som reelt blev anvendt til sikring, også regnskabsmæssigt altid skulle ind- regnes midlertidigt på egenkapitalen. Ved ændringen af loven i 2015 var det lovgivers opfattelse, at regnskabsmæssig sikring skulle tilvælges som et valg af praksis pr. risikotype. Det vil sige, at ledelsen skulle vælge regnskabsprak- sis for, om de vil anvende regnskabsmæssig sikring, fx for rentesikring eller for valutasikring. Det er nu i lovbemærkningerne præciseret, at alene de værdireguleringer af de sikringsinstrumen- ter, som virksomheden vælger at henføre til regnskabsmæssig sikring, skal indregnes i egenkapi- talen. Anvendelse af regnskabsmæssig sikring afhænger derfor af ledelsens hensigt og af den do- kumentation, der er blevet udarbejdet. Lovens sikringsbestemmelser fortolkes derfor nu i over- ensstemmelse med IAS 39. EY's holdning Efter EY's opfattelse giver det mening, at afledte finansielle instrumenter som hovedregel ind- regnes i balancen og måles til dagsværdi med værdiregulering i resultatopgørelsen. En afvigelse af denne hovedregel er fx regnskabsmæssig sikring, hvor værdireguleringen i stedet indregnes midlertidigt i egenkapitalen, indtil det sikrede indregnes i enten resultatopgørelsen eller i ba- lancen. Anvendelse af regnskabsmæssig sikring er en mulighed, som skal tilgodese en bedre periodisering, en højere grad af symmetri og dermed mindre volatilitet fra dagsværdimåling af afledte finansielle instrumenter i resultatopgørelsen. Anvendelse af regnskabsmæssig sikring kræver, at regnskabsaflægger udarbejder passende dokumentation om transaktionens formål og hensigt m.v. Det giver derfor mening, at lovgiver har ensrettet regnskabsmæssig sikring i loven med IAS 39.
Fremtidige transaktioner skal være højst sandsynlige
§ 49
Det sikrede
IAS 39 indeholder en række detaljerede regler for, hvilke risici og poster der kan indgå i et sik- ringsforhold:
Sikret post
Eksempel
Indregnede aktiver og forpligtelser
Tilgodehavender, aktier, varebeholdninger
Ikke-indregnede faste aftaler
Fast aftale om køb af råvarer eller et skib i USD
Højst sandsynlige forventede transaktioner
Højst sandsynlige forventede salgsindtægter i an- den valuta eller fremtidige rentebetalinger Valutaeksponering knyttet til et datterselskab i Dan- mark med USD som funktionel valuta
Nettoinvestering i udenlandsk virksomhed
Den sikrede post eller transaktion skal eksponere virksomheden for en risiko for ændring i dags- værdien eller i fremtidige pengestrømme. Det sikrede skal kunne måles pålideligt og kan efter IAS 39 bestå af en enkelt post eller en gruppe af ensartede poster og transaktioner med ensartede risici. Endvidere tillader IAS 39 ikke designering af nettopositioner.
En risiko
418 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease