Kapitel 2 Fortolkningsgrundlag
2
Fortolkningsgrundlag
2.1 Indledning Årsregnskabsloven bygger i høj grad på indregnings- og målingskriterierne i de internationale regn- skabsstandarder (IFRS-standarderne). Loven er dog ikke altid så tydelig med hensyn til, hvilken version af de internationale regnskabsstandarder der skal eller kan anvendes til fortolkning. Det er dog opfattelsen, at der ved den seneste større ændring af loven i 2015 generelt på en række områder er foretaget en opdatering af lovens fortolkningsgrundlag til anvendelse af de gældende IFRS-standarder anno 2015. Ved lovændringen, der er vedtaget i 2018, er der tillige givet mulighed for at anvende IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder og IFRS 16 Leasing samt visse dele af IFRS 9 Finansielle instrumenter til fortolkning af lovens rammebestemmelser for indregning af omsætning, regn- skabsmæssig behandling af leasing og nedskrivningsreglerne for finansielle aktiver, der måles til amortiseret kostpris. Den internationale udvikling på regnskabsområdet går imidlertid stærkt. Der udsendes løbende mange større og mindre ændringer til gældende IFRS-standarder. Der udsendes nye fortolknings- bidrag (IFRIC), som er fortolkninger til forståelsen af de gældende IFRS-standarder, og endelig udsender IASB's fortolkningsorgan IFRS Interpretations Committee (IFRS IC) også i stigende grad såkaldte Agenda Decisions (AD'er). AD'er udsendes i de tilfælde, hvor IFRS IC ikke mener, at de rejste spørgsmål giver anledning til at udsende en ny fortolkning eller ændre en gældende regn- skabsstandard, men hvor IFRS IC alligevel finder anledning til at redegøre for, hvorfor udvalget mener, at standarden ikke bør ændres. Udsendelsen af en AD kan derfor i flere tilfælde give anled- ning til ændringer i virksomhedens anvendte regnskabspraksis, hvis virksomhedens forståelse af gældende regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har været anderledes. Endelig synes der gennem de seneste år at have været en udvikling i retning af, at Erhvervsstyrel- sens fortolkninger i forhold til tidligere er blevet mere dynamiske og i højere grad bygger på gæl- dende IFRS-standarder. Ovenstående udvikling giver en række udfordringer i relation til, hvad der kan og skal anvendes som fortolkningsbidrag til lovens bestemmelser. På visse områder har lovgiver specifikt ikke øn- sket at følge gældende IFRS-principper, og på andre områder skal gældende IFRS-standarder an- vendes til fortolkning, men lovbemærkningerne kan give anledning til tvivlsspørgsmål.
Erhvervsstyrelsen har også i løbet af de senere år udsendt en række notater, vejledninger og ud- talelser til fortolkning af årsregnskabsloven.
Endvidere har afgørelser fra regnskabskontrollen af børsnoterede virksomheder stor indflydelse på fortolkning af loven, især på områder, hvor der er høj grad af overensstemmelse mellem IFRS- standarderne og årsregnskabsloven.
2.2 Henvisninger i lovbemærkningerne Da årsregnskabsloven ikke længere er helt ny, er der ofte i kommentarerne til loven refereret til ældre versioner af de internationale regnskabsstandarder og også i et vist omfang til de nu ophæ- vede danske regnskabsvejledninger. En række af de internationale regnskabsstandarder, der hen- vises til, er imidlertid siden lovens vedtagelse enten ophævet eller blevet grundlæggende ændret, eller der er foretaget væsentlige opdateringer. En henvisning i lovbemærkningerne til fx IAS 21 Valutaomregning eller IAS 16 Materielle aktiver kan derfor ikke altid automatisk tages for påly- dende.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 43
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease