Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 22 Afledte finansielle instrumenter

Opstilles balancen efter skema 2 i lovens bilag 2, præsenteres den langfristede del som et langfri- stet aktiv.

Præsentation som langfristet aktiv

Indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver og forpligtelser, kan uanset lovens generelle modregningsforbud, modregnes med indtægter og omkostninger, der hidrører fra sikringsdispositionerne.

Modregning i resultatopgør- elsen, § 50, stk. 1 og 2

Der skal dog i noterne gives oplysning om bruttoværdien af de beløb, disse indtægter og omkost- ninger er modregnet med.

Virksomheder i regnskabsklasse B til D skal oplyse om omfanget og karakteren af virksomhedens afledte finansielle instrumenter, der løbende måles til dagsværdi.

Oplysning om omfang og karakter, § 58 b

Afledte finansielle instrumenter udgør i praksis ofte en uvæsentlig balancepost, men kan være forbundet med væsentlig risiko for tab eller gevinst for virksomheden. Det er derfor væsentligt for regnskabsbrugerne, at de får de oplysninger, som er nødvendige for at forstå den mulige fremti- dige finansielle virkning af afledte finansielle instrumenter. Oplysningerne skal omfatte de væsentligste aftalevilkår. Dette kan for en valutaterminskontrakt omfatte valuta, mængde og løbetid. Der skal også oplyses om sikkerheden for pengestrømmene. Sikkerheden for pengestrømmene afhænger af modpartens betalingsevne, og der kan således være behov for at give oplysninger om modparten i transaktionen. Oplysningskravet gælder som udgangspunkt pr. afledt finansielt instrument, men tillades aggrege- ret i grupper af ensartede afledte finansielle instrumenter (fx opdelt pr. valuta). En samlet præ- sentation og oplysning forudsætter dog, at regnskabsbrugeren fortsat er i stand til at vurdere de mulige risici og fordele, som de afledte finansielle instrumenter indebærer for virksomheden. Virksomheder i regnskabsklasse B til D skal oplyse om de centrale forudsætninger, der er anvendt ved beregning af dagsværdien for afledte finansielle instrumenter, når dagsværdien er opgjort som en tilnærmet salgsværdi på grundlag af almindeligt accepterede værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Oplysningskravet gælder som udgangspunkt, når dagsværdien er beregnet på grundlag af niveau 3-input, men Erhvervsstyrelsen har tilkendegivet, at oplysningerne også kan være relevante ved måling på niveau 2. Sikringstransaktioner skal ved pengestrømssikring indregnes i en særlig reserve under egenkapi- talen og kan ikke indgå i overført resultat. Virksomheden skal præsentere udviklingen på egenka- pitalreserven for sikringstransaktioner fra primo til ultimo, hvor transaktionerne er lagt sammen i kategorier som fx:

Oplysning om centrale for- udsætninger, § 58 a, stk. 2

Reserve for sikringstrans- aktioner, §§ 49, stk. 2, og 55 a

Årets værdiregulering

Realiseret i året

Tilbageført i året.

I forhold til lovens krav om præsentation af en reserve for sikringstransaktioner gælder, at der ikke er krav om specifikation af samtlige bevægelser på reserven, da der dels kan være tale om mange transaktioner, og dels afhænger antallet af bevægelser af, hvor tit der foretages værdire- gulering. Der er ikke tale om en bunden egenkapitalreserve. Reserven har primært til formål at synliggøre urealiserede gevinster og tab, der er indregnet direkte i egenkapitalen. Reserven for sikringstrans- aktioner skal opløses, når de indregnede beløb realiseres. Det er både positive og negative værdireguleringer, som skal indregnes i reserven. Det vil sige, at der er tale om en nettoreserve, der både kan være positiv og negativ. Formålet med egenkapital- reserven er ikke at vise en selskabsretlig binding, men derimod at vise regnskabsbrugeren, hvilken

436 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease