Kapitel 23 Varebeholdninger
Øvrige omkostninger kan fx være leasingydelser på operationelt leasede aktiver anvendt i produk- tionen, forsikringspræmier vedrørende produktionsanlægget, produktionsafdelingens andel af om- kostninger til husleje, rengøring, produktionsledelse m.v.
Såvel variable som faste omkostninger skal medregnes til kostprisen, så længe det sker på en sy- stematisk måde.
Omkostninger vedrørende arbejdskraften vil primært udgøre løn, gager, pension og feriepenge. Foruden løn og gager samt de afledte lønarter og sociale omkostninger, der indgår i kostprisens direkte lønandel, indregnes omkostninger til arbejdstøj, sikkerhedsudstyr, arbejdsskadeforsikring, omkostninger til fabriksadministration og -ledelse m.v.
Omkostninger vedrørende arbejdskraften
Omkostninger vedrørende arbejdskraften er i praksis ofte vanskelige at opdele. Til brug for af- grænsningen skal følgende forhold klarlægges:
► Definition af hvilke medarbejdere, kategorier af medarbejdere eller andele af medarbejdere, der bør indgå i "puljen" af IPO ► Definition af hvilke omkostningsarter vedrørende de pågældende medarbejdere, der kan indgå i beregningsgrundlaget. IAS 2 oplister eksempler på, hvilke omkostninger der er opstået i forbindelse med produktionen, som ikke kan indgå i beregningen af IPO, men som skal indregnes som omkostninger i den periode, de opstår: ► Unormalt spild af materialer og unormalt forbrug af arbejdskraft eller andre produktionsom- kostninger ► Lageromkostninger, eksempelvis intern transport mellem produktionslagre, medmindre disse omkostninger er nødvendige i produktionen ► Administrationsomkostninger, der ikke bidrager til at bringe lageret til den nuværende place- ring eller tilstand
Omkostninger, der ikke kan indgå i bereg- ningen af IPO
Salgsomkostninger.
►
IPO-tillæg fordeles på de producerede aktiver. Fordelingen stiller sædvanligvis høje krav til virk- somhedens omkostningsregistrering, da der er tale om fællesomkostninger, der typisk ikke tidli- gere har været henført til bestemte produkter.
Fordeling af IPO-tillæg på produktions- mængder
IPO-tillæg skal fordeles på produktionsmængden for at beregne et tillæg pr. færdigvare. Til brug for fordelingen skal følgende forhold klarlægges:
► Fastlæggelse af "udtryk" for aktiviteten, herunder bl.a. antal varer, som IPO skal fordeles på
► Behandling af væsentlige fald/stigninger i aktiviteten fra regnskabsår til regnskabsår
► Behandling af større udsving i aktiviteten inden for et regnskabsår, fx som følge af sæsonbe- tonet afsætning
► Opgørelse af de enkelte produkttypers belastning af IPO.
Hverken loven eller IAS 2 har specifikke anvisninger på, hvordan forholdene i praksis håndteres.
IPO'er henføres forholdsmæssigt til den enkelte vare ud fra den beregnede produktionskapacitet (normalproduktionen). IPO-tillægget pr. vare afhænger således af, hvilken produktionsmængde der anvendes til fordeling af tillægget.
Fastlæggelse af normalproduktionen er dermed særdeles væsentligt og afgørende for målingen af varebeholdningerne.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 441
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease