Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 23 Varebeholdninger

Loven giver ikke specifikke anvisninger på, hvad der i praksis forstås ved den "beregnede produk- tionskapacitet" og den faktiske produktion, eller hvordan effektiviteten til brug for opgørelse af uudnyttet produktionskapacitet bør opgøres. Den enkelte virksomhed skal derfor tage stilling til, efter hvilke kriterier IPO'er skal fordeles. Skemaet nedenfor kan anvendes til afklaring af opgørel- sesmetode:

Indirekte produktionsomkostninger

Opgør forventet produktion ud fra budgetter eller lignende under hensyntagen til uudnyttet produktionskapacitet

Nystartet virksomhed eller udvidelser/indskrænkninger i bestående virksomhed?

Ja

Start

Nej

Opgør normalproduktioner ud fra tidligere års gennemsnitsproduktion

Faktisk produktion større end opgjort normalproduktion/ forventet produktion?

Nej

Ja

Anvend normalproduktion/ forventet produktion til fordeling af indirekte produktionsomkostninger på kostprisen

Anvend faktisk produktion til fordeling af indirekte produktionsomkostninger på kostprisen

Normalproduktionen beregnes sædvanligvis ud fra tidligere års gennemsnitsproduktion — oftest på baggrund af gennemsnittet af de seneste tre års totale maskintimer/arbejdstimer under hensynta- gen til udvidelser eller indskrænkninger af aktiviteten og eventuel uudnyttet produktionskapacitet.

For nystartede virksomheder og ved udvidelser eller indskrænkninger i bestående virksomheder fastsættes normalproduktionen ud fra forventet produktion.

Hvis processen er udpræget kapitalintensiv, bør normalproduktionen opgøres med udgangspunkt i antal maskintimer. Er processen derimod udpræget arbejdskraftintensiv, bør normalproduktionen opgøres med udgangspunkt i antal arbejdstimer.

Beregning af normalproduktion foretages forud for hvert regnskabsår og anvendes kontinuerligt, selvom der opstår midlertidige mindre ændringer i produktionen. Ved væsentlige og permanente ændringer i produktion, efterspørgsel m.v. skal det vurderes, om der skal foretages tilpasning af normalproduktionen. Hvis den faktiske produktion overstiger den beregnede normalproduktion, henføres IPO til kost- prisen ud fra den faktiske produktion. Når den faktiske produktion er lavere end normalproduktio- nen, skal IPO'er henføres på baggrund af normalproduktionen. Anvendelse af normalproduktionen til fordeling af IPO skal sikre, at IPO'er, som kan henføres til uudnyttet produktionskapacitet, om- kostningsføres i det år, hvor de afholdes.

Væsentlige fald eller stigninger i aktiviteten

Faktisk produktion vs. normal- produktion

442 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease