Kapitel 23 Varebeholdninger
Formålet med at nedskrive en varebeholdning til nettorealisationsværdi, hvis denne er lavere end kostprisen, er, at varebeholdningens regnskabsmæssige værdi ikke må overstige den værdi, som virksomheden kan realisere fra et salg. Hvis virksomheden anvender en praksis, hvor omkostninger for at effektuere et salg kun omfatter de omkostninger, der er direkte relateret hertil, vil dette kunne medføre, at nettorealisationsværdien bliver højere end den værdi, som virksomheden reelt kan indhente fra et salg. Direkte omkostninger for at effektuere et salg kan fx omfatte omkostnin- ger til salgspersonale og reklameomkostninger, der kan allokeres direkte til varebeholdningen. In- direkte omkostninger kan fx også omfatte afskrivninger og andre overheadomkostninger af- hængigt af virksomhedens branche, type af varebeholdning og salgskanal m.v. På baggrund af formålet med at nedskrive en varebeholdning til nettorealisationsværdi er det IFRS IC's konklusion, at virksomheder ved opgørelse af nettorealisationsværdien skal inkludere alle om- kostninger, der er relateret til at effektuere et salg af varebeholdningen, og ikke kun de omkost- ninger, som er direkte relateret til salget. Vurderingen skal baseres på de mest pålidelige oplysninger, som foreligger, når estimaterne fore- tages. I en sådan vurdering skal der alene tages hensyn til udsving i salgspriser eller omkostninger, som indtræffer efter balancedagen, hvis sådanne efterfølgende begivenheder bekræfter forhold, som allerede eksisterede på balancedagen. En nedskrivning af en varebeholdning skal indregnes i resultatopgørelsen. Hvis forudsætningerne for nedskrivningen bortfalder, tilbageføres nedskrivningen samme sted. I den funktionsopdelte resultatopgørelse henhører disse nedskrivninger som hovedregel under produktionsomkostninger. I den artsopdelte resultatopgørelse skelnes der mellem sædvanlige nedskrivninger, der indregnes under ændringer af lagrene kontra særligt store nedskrivninger, der indregnes i posten "Nedskriv- ninger af omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger". 23.8 Særligt om varebeholdninger af commodities Commodities er råvarer, der ofte indgår som en væsentlig substans i produktionen af andre varer. Som eksempler kan nævnes olie, gas, kakao, ris og hvede m.v. Sådanne commodities handles ofte på aktive markeder, hvoraf den aktuelle dagsværdi kan udledes. Forhandlere af commodities kan i henhold til IAS 2 vælge ikke at følge den generelle kostprisme- tode, men kan i stedet vælge at måle varebeholdninger af commodities til dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger. En sådan fremgangsmåde kan ikke anvendes under loven, der ikke indehol- der en lignende mulighed. Varebeholdninger eller bestanddele heraf kan måles til dagsværdi, når de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der skal måles til dagsværdi. Hermed er det muligt at skabe symmetri mellem måling af det sikrede og sikringsinstrumentet. Dette kan fx være relevant for varebeholdninger af råvarer, som er sikret af råvarekontrakter. Se mere om dagsværdisikring af varebeholdninger i afsnit 22.11 Måling af sikrede aktiver og forpligtelser .
Indregning af nedskrivning i resultat- opgørelsen
Dagsværdi- sikring af varelager, § 37 a
23.9 Særligt om varebeholdninger af handelsejendomme
Ejendomme, der er købt med henblik på videresalg inden for kort tid som led i virksomhedens nor- male aktivitet, eller som er købt med henblik på ombygning og/eller renovering og efterfølgende salg, kategoriseres som handelsejendomme, der skal behandles som varebeholdninger og måles til kostpris. Denne kategorisering vil primært gælde for virksomheder, der løbende handler med ejen- domme som en væsentlig primær aktivitet. Investeringsejendomme, der udbydes til salg, og som ikke ombygges eller renoveres med henblik på salg, forbliver kategoriseret som investeringsejen- domme. Se mere i kapitel 17 Investeringsejendomme .
446 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease