Kapitel 25 Egenkapital
Skal en kapitalnedsættelse anvendes til dækning af underskud, er det et krav, at virksomhedens overførte underskud forinden nedsættelsen er søgt nedbragt ved anvendelse af virksomhedens øvrige egenkapitalreserver, der kan anvendes til dækning af underskud.
Kapital- nedsættelse til
dækning af underskud
En kapitalnedsættelse til dækning af underskud skal indregnes i det regnskabsår, hvor beslutning om kapitalnedsættelse er gennemført.
Skal nedsættelsesbeløbet derimod anvendes til udbetaling til kapitalejerne eller til henlæggelse til en særlig fond, er det et krav, at der foretages anmeldelse til Erhvervsstyrelsen med anmodning til kreditorerne om anmeldelse af krav, medmindre virksomhedskapitalen samtidig forhøjes ved tegning af et tilsvarende beløb. Kapitalnedsættelsen kan først regnskabsmæssigt indregnes, når anmeldelsesfristen er udløbet (4 uger fra offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system), og even- tuelle anmeldte forfaldne krav er fyldestgjort, og når der på forlangende er stillet betryggende sikkerhed for uforfaldne eller omtvistede krav.
Kapital- nedsættelse til udbetaling eller henlæggelse til særlig fond
Der skal alene ske anmeldelse om beslutning af en forventet kapitalnedsættelse, idet en kapital- nedsættelse automatisk anses for gennemført ved udløb af kreditorernes anmeldelsesfrist, med- mindre det i mellemtiden anmeldes, at kapitalnedsættelsen ikke skal gennemføres.
En kapitalnedsættelse til udbetaling kan først indregnes i årsregnskabet på det tidspunkt, hvor alle betingelserne for at gennemføre kapitalnedsættelse er opfyldt.
Det skal i tilknytning til egenkapitalopgørelsen oplyses, hvis en kapitalnedsættelse er besluttet og igangsat inden balancedagen, men ikke er endelig gennemført på balancedagen.
Køb og salg af egne kapitalandele
Selvom den regnskabsmæssige behandling ved køb og salg af egne kapitalandele stort set svarer til en kapitalnedsættelse (køb) og kapitalforhøjelse (salg), ændres den nominelle virksomhedska- pital ikke. Købs- og salgstransaktioner af egne kapitalandele indregnes direkte på egenkapitalens frie reserver. Se endvidere kapitel 35 Egne kapitalandele for yderligere om den regnskabsmæssige behandling af egne kapitalandele. 25.5 Overkurs ved emission Beløb, der ud over virksomhedskapitalen indbetales eller apportindskydes i forbindelse med stif- telse eller senere kapitalforhøjelse, kaldes overkurs ved emission. Hvis kapitalejerne fx har ind- skudt 250 kr. for hver kapitalandel med en pålydende værdi på 100, henføres overkursbeløbet på 150 kr. pr. udstedt kapitalandel til denne post under egenkapitalen. Fastsættes en overkurs i forbindelse med en kontant stiftelse eller en senere kontant kapitalfor- højelse, skal denne altid indbetales fuldt ud for aktieselskaber og kan ikke udskydes til senere ind- betaling, som det er tilfældet med virksomhedskapital.
Køb og salg af egne kapitalandele
Anpartsselskaber kan nøjes med at indbetale 25 % af overkursen ved en kontant kapitalforhøjelse.
En konstateret overkurs i forbindelse med indskud af enkeltaktiver eller en bestående virksomhed anses altid for at være 100 % indbetalt.
Stiftelser eller kapitalforhøjelser, der gennemføres til overkurs, kan selskabsretligt gennemføres uden binding af overkursen, dvs. at overkursen regnskabsmæssigt kan vælges overført til overført resultat. Ved en sådan overførsel afspejler regnskabsposten Overført resultat ikke det faktisk ind- tjente resultat i virksomheden.
Ingen krav om binding
472 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease