Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
Det er udelukkende væsentlige forpligtelser, der skal oplyses. Præciseringen medfører, at virksom- heden skal give flere oplysninger end tidligere – også flere oplysninger end krævet af IFRS.
Virksomheder i regnskabsklasse C-D bliver også omfattet af lovændringen, da § 94 b henviser til § 64, stk. 1, med den tilføjelse, at oplysningerne skal gives særskilt og dermed ikke kan samles.
EY's holdning Da præciseringen kræver flere oplysninger end krævet af IFRS, kan det efter EY's opfattelse forstås, så eventuelle væsentlige servicekontrakter, fremtidige aftaler om vare- eller maskinkøb og andre gensidigt bebyrdende aftaler – i teorien – skal medtages under den tilpassede noteop- lysning.
Eventualforpligtelser, pantsætninger og sikkerhedsstillelser over for tilknyttede henholdsvis asso- cierede virksomheder skal oplyses særskilt.
§ 64, stk. 3
Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal derimod angive særskilt oplysning om størrelsen af sine eventualforpligtelser og kontraktlige forpligtelser for hver kategori (fx leasing-, kautions- og garantiforpligtelser og andre eventualforpligtelser).
§ 94 b
Kautions- og garantiforpligtelser skal oplyses i noterne, hvis disse er væsentlige og derfor af be- tydning for forståelsen af årsregnskabet. Herunder skal der oplyses om regresforpligtelser i hen- hold til diskonterede veksler.
Kautions- og garanti- forpligtelser
I koncerner anvendes hensigts- eller støtteerklæringer afgivet af modervirksomheden over for dat- tervirksomheder. Sådanne erklæringer i form af "comfort letters", "letters of support" eller "let- ters of awareness" er typisk udformet på en sådan måde, at modervirksomheden ikke er juridisk, men kun moralsk forpligtet. Erklæringerne oplyses derfor ofte ikke som en eventualforpligtelse i modervirksomhedens årsregnskab.
Hensigts- eller støtte- erklæringer
Hensigts- og støtteerklæringer kan, afhængigt af formuleringen, være juridisk bindende for mo- dervirksomheden på lige fod med garantiforpligtelser.
Hensigts- og støtteerklæringer kan være formuleret, så de er juridisk forpligtende, eller de kan være afgivet under sådanne forhold, at de er faktisk forpligtende for erklæringsgiveren. Er dette tilfældet, skal hensigts- og støtteerklæringer oplyses som en eventualforpligtelse.
En såkaldt "negative pledge" ses også ofte i praksis anvendt i koncernforhold. Ved en sådan er- klæring forpligter modervirksomheden sig typisk til ikke at afhænde eller belåne kapitalandele i dattervirksomheder uden forudgående meddelelse til eller accept fra kreditorerne. Da der ikke er tale om reel sikkerhedsstillelse af kapitalandelene, som skal respekteres af andre kreditorer, er der ikke krav om, at sådanne tilsagn eller øvrige pantsætningsforbud skal oplyses i årsregnskabet.
Pantsæt- ningsforbud eller "negative pledge"
Højesteret har i et par konkrete afgørelser fra 2009 og 2011 taget stilling til, hvorvidt en støtte- erklæring over for en dattervirksomhed kunne anses for at være juridisk bindende for modervirk- somheden.
Højesterets- dom om støtte- erklæringer
I de konkrete sager var generelle tilsagn rettet mod en ubestemt personkreds om tilførsel af den nødvendige kapital/likviditet til selskabets drift. Det fremgik dermed ikke af støtteerklæringens ordlyd, at der var tale om indeståelse for opfyldelse af dattervirksomhedens forpligtelser over for kreditorer, og kreditorerne kunne med henvisning til støttetilsagnet dermed ikke gøre krav gæl- dende over for modervirksomheden, som afgiver af støtteerklæringen.
Højesteret udtalte, at tilkendegivelser i ledelsesberetningen ikke er et juridisk bindende tilsagn om at ville tilføre likviditet til dattervirksomheden.
506 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease