Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
For at støtteerklæringen skal være juridisk bindende, skal den:
► Formuleres, så ledelsen i den virksomhed, som støtteerklæringen er udstedt til, på anfordring og uden særlige betingelser kan udnytte tilsagnet, hvis det er nødvendigt.
► Være udstedt til en begrænset personkreds, fx én eller flere identificerede kreditorer.
En virksomhed, der har udstedt en juridisk bindende støtteerklæring, skal oplyse herom under eventualforpligtelser.
"Andre eventualforpligtelser" er ikke defineret i loven, men omfatter i praksis forpligtelser vedrø- rende retssager rejst mod virksomheden, voldgiftssager og lignende, ikke udløste erstatnings- el- ler bødekrav, tilbagekøbsforpligtelser og indeståelser vedrørende afhændede aktiver.
Andre eventual- forpligtelser
Loven indeholder ikke et specifikt krav om angivelse af indgåede aftaler vedrørende fremtidig le- vering af langfristede aktiver i form af fast ejendom, anlæg og maskiner m.v., men kræver supple- rende oplysninger om forhold, der er relevante for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stil- ling, jf. §§ 76 a og 99 (ledelsesberetningen) og § 11, stk. 2 (retvisende billede). Et relevant for- hold vil eksempelvis foreligge, hvor det drejer sig om et for den pågældende virksomhed væsentligt beløb, og hvis investeringernes karakter og lønsomhed er foretaget på et usikkert grundlag.
Investerings- forpligtelser
Nedenstående oplysningskrav om eventualforpligtelser fra IAS 37 kan ligeledes anvendes som in- spiration.
Eventual- forpligtelser, IAS 37
Medmindre det vurderes meget usandsynligt, at en eventualforpligtelse vil medføre et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal der i noterne til årsregnskabet for hver gruppe af eventualforpligtelser gives en beskrivelse af eventualforpligtelsen og om muligt: ► Et skøn over den beløbsmæssige effekt, opgjort i overensstemmelse med principperne for hen- satte forpligtelser i dette kapitel. ► En omtale af usikkerheder vedrørende beløbet eller tidspunktet for trækket på virksomhedens økonomiske ressourcer.
Eventuelle refusionsmuligheder.
►
26.13 Særligt om ikke-balanceførte arrangementer Oplysningskravet om ikke-balanceførte arrangementer i lovens § 94 a er et supplement til lovens krav om oplysning af eventualforpligtelser og stammer fra EU's regnskabsdirektiv, der har til hen- sigt at modvirke fremtidige regnskabsskandaler.
Ikke-balance- førte arran- gementer, § 94 a
Kravet er i henhold til lovbemærkningerne en opsamlingsbestemmelse, som har til formål at sikre, at virksomhederne ikke kan undlade at oplyse om risici og fordele ved at konstruere et arrange- ment, hvor væsentlige aktiver og forpligtelser ikke indregnes i balancen.
Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal oplyse om de finansielle arrangementer, som ikke er indregnet i balancen. Oplysningerne skal omfatte karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrangementerne. Oplysningerne skal dog kun gives, hvis de er nødvendige for bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling. Virksomheder i regnskabsklasse C og D skal desuden oplyse om sådanne arrangementers finan- sielle indvirkning på virksomheden. Herunder skal det oplyses om de risici og fordele, der opstår i forbindelse med sådanne arrangementer, hvis oplysningerne er nødvendige for at bedømme virk- somhedens finansielle stilling.
Regnskabs- klasse C og D
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 507
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease