Kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
Oplysningsbestemmelsen sikrer, at virksomhederne ikke kan aftale konstruktioner, som har stor betydning for vurderingen af virksomhedens finansielle stilling, uden at dette skal oplyses til regn- skabsbrugerne.
Som eksempler på ikke-balanceførte arrangementer nævnes bl.a. i kommentarerne til direktivet:
Eksempler
Special Purpose Entities (SPE'er)
►
Risiko/benefit-delearrangementer
►
► Hæftelse på grundlag af factoring af tilgodehavender
► Kombinerede salgs- og tilbagekøbskontrakter
Konsignationslagerarrangementer
►
"Take or pay"-arrangementer
►
► Securitisation gennem særskilte selskaber og ikke-inkorporerede enheder
► Pantsatte aktiver, herunder virksomhedspant
Operationelle leasingarrangementer
►
Outsourcing.
►
Direktivets eksempler kan anvendes som inspiration, men skal læses i sammenhæng med lovens øvrige bestemmelser.
Flere af de eksempler, som er nævnt i kommentarerne til direktivet, vil ikke være relevante i Dan- mark. Enten fordi loven kræver indregning i balancen i flere tilfælde end EU-direktivet, da loven oprindeligt er baseret på IFRS-standarderne, eller fordi loven i forvejen indeholder krav om oplys- ninger. Dette gælder eksempelvis pantsatte aktiver og operationelle leasingarrangementer. For eksempel vil det næppe forekomme, at virksomheder indgår salgsaftaler med væsentlige tilba- gekøbsforpligtelser, uden at dette er afspejlet i balancen. På samme måde, hvis virksomheden overdrager debitorer til factoring, vil manglende overdragelse af kreditrisikoen medføre, at virk- somheden ikke kan ophøre med indregning af tilgodehavender i balancen. Outsourcing-aftaler anvendes meget ofte i praksis, og sådanne aftaler ses i praksis sjældent oplyst i danske årsrapporter. Der skal gives oplysning om outsourcing-aftaler, hvis de indeholder væsent- lige og langvarige forpligtelser, som kan være væsentlige for regnskabsbrugere. Endvidere kan outsourcing-aftaler indeholde elementer, der har karakter af leasingaftaler, hvilket medfører, at aftalerne skal udskilles og behandles regnskabsmæssigt som sådan. Der findes en række sædvanlige forretningsmæssige aftaler, der – som hovedregel – ikke berøres af oplysningskravet, selv om arrangementerne ikke er indregnet i balancen. Dette omfatter almin- delige aftaler om varekøb, anvendelse af underleverandører, indgåelse af samarbejdsaftaler med andre virksomheder, aftaler om anskaffelse af materielle og immaterielle aktiver m.v. Gensidigt bebyrdende aftaler indregnes først i årsregnskabet, når køber har overtaget de væsentligste for- dele og risici på leverancen. Oplysninger om denne type aftaler vurderes ofte ikke at være nød- vendige for at kunne vurdere virksomhedens finansielle stilling. I de tilfælde, hvor oplysninger om sådanne aftaler vil være nødvendige for at kunne vurdere virk- somhedens finansielle stilling, skal de oplyses i årsregnskabet. Det kunne eksempelvis være rele- vant i forhold til "take or pay"-arrangementer, hvor virksomheden binder sig til at aftage et be- stemt kvantum varer over en tidsbegrænset periode. Hvis virksomheden senere ikke ønsker at aftage det aftalte kvantum, så skal virksomheden alligevel betale. Det er således op til virksomhe- dens ledelse konkret at vurdere, hvornår der skal gives oplysninger, og hvilke oplysninger der skal gives.
Outsourcing- aftaler skal oplyses
Øvrige gensidigt bebyrdende aftaler
"Take or pay"- arrangementer
508 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease