Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 27 Indkomstskatter

27.3 Indhold og definition

IAS 12 finder anvendelse på alle indkomstskatter, der er baseret på den skattepligtige indkomst og skat, der skal betales af en dattervirksomhed, en associeret virksomhed eller et joint arrange- ment ved udlodning til den regnskabsaflæggende virksomhed.

Definition af indkomstskat

Den indkomst (det underskud) for et regnskabsår, som er opgjort i overensstemmelse med de af skattemyndighederne fastlagte regler, og hvoraf indkomstskat er betalbar (genindvindelig).

Definition af skattepligtig indkomst

Ud fra ovenstående definition af skattepligtig indkomst er det dog ikke altid klart, hvilke skatte- mæssige grundlag der er omfattet af IAS 12, og hvilke der falder udenfor.

Ved indkomstskat forstås alle skatter, der er baseret på den skattepligtige indkomst. Skattepligtig indkomst anses som "profit, hvoraf skat betales på baggrund af". "Profit" antyder dermed klart, at indkomstskatterne tager deres udgangspunkt i et nettobeløb og dermed ikke i et bruttobeløb. Den relevante skattelovgivning kan dog stadig indeholde regler om beregning af skatter på del- komponenter til et nettobeløb, dvs. på baggrund af bruttobeløb. Beskatning på baggrund af brut- tobeløb kan fx være moms, a-skat, arbejdsmarkedsbidrag, beløb baseret på virksomhedens antal producerede enheder og lignende. Skatter, der opkræves og indhentes af virksomheden fra en tredjepart, fx en kunde eller ansat, på vegne af en lokal eller national regering, anses generelt ikke for indkomstskatter i henhold til IAS 12. Dette synspunkt understøttes bl.a. af reglerne for måling af indtægter, hvor indtægter skal reduceres med moms og andre direkte skatter og afgifter, der opkræves af virksomheden på vegne af tredjeparter – i dette tilfælde kunder. Skattepligtig indkomst er ikke det samme som regnskabsmæssig indkomst, og skatter behøves ikke være baseret på et nettobeløb, der præcis svarer til den regnskabsmæssige indkomst, for at være inden for rammerne af IAS 12. Begrebet "skattepligtige indkomst" indebærer dermed en forestilling om, at indkomsten baserer sig på et nettobeløb i stedet for bruttobeløb, og at eventuelle skatter, der ikke er inden for ram- merne af IAS 12, er inden for rammerne af IAS 37 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver . Se kapitel 26 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver . Skatter, som ikke er baseret på nettobeløb, jf. ovenfor, er dermed ikke inden for anvendelsesom- rådet af IAS 12. Denne problemstilling har bl.a. været aktuel i forbindelse med tonnageskat for shippingindustrien, hvor det under de internationale standarder er fastslået, at tonnagebeskatning ikke er indkomstskat, da den ikke er baseret på skattepligtig indkomst. Da der kan være udfordringer i forbindelse med om en skat er omfattet af IAS 12 eller ej, er det væsentligt, at virksomheden foretager en analysere af beregningsgrundlaget for at fastlægge, om en specifik skat anses for at være omfattet af definitionen på en indkomstskat eller ej. EY's holdning Det er EY's opfattelse, at når en skat opkræves på baggrund af flere komponenter af en netto- indkomst, er det mere sandsynligt, at skatten i væsentlig grad skal ses som en indkomstskat, der er omfattet af IAS 12. Selvom skatter eventuelt ikke kan anses som indkomstskatter, kan de, hvis de er fradragsberet- tigede mod nuværende eller fremtidige indkomstskatter, give anledning til skatteaktiver, der falder inden for rammerne af IAS 12.

Hvad anses som indkomst- skat?

EY's publikation International regnskabsregulering i EU og danske årsrapporter indeholder yderli- gere eksempler på, hvad der omfattes og ikke omfattes af standarden.

Tre andre centrale begreber i IAS 12 er aktuel skat, midlertidige forskelle og udskudte skatteakti- ver og skatteforpligtelser. I praksis anvendes udskudt skat ofte i stedet for henholdsvis udskudt skatteaktiv og udskudt skatteforpligtelse. I dette kapitel anvendes begge begreber.

512 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease