Kapitel 27 Indkomstskatter
Sandsynligheden for realisation af et udskudt skatteaktiv må bl.a. bedømmes ud fra:
► Virksomhedens hidtidige indtjeningsniveau.
► Den forventede fremtidige indtjening og sikkerheden i grundlaget for disse forventninger.
► Hvorvidt skatteaktivet er opstået som følge af en enkeltstående begivenhed.
► Historisk varians i forhold til forretningsplan eller budgetter.
Om der er tale om en startup-virksomhed.
►
► Om der er foretaget passende forretningsmæssige tiltag for at undgå skattemæssige tab i fremtiden, fx ved omstrukturering eller frasalg af tabsgivende aktiviteter. ► Begrænsningsregler for fremførselsberettigede skattemæssige underskud i tilfælde af gælds- nedskrivning, rekonstruktion, konkurs, skifte i ejerkreds, tynd kapitalisering, fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. ► Særlige arter af skattemæssige tab, der kun kan modregnes i tilsvarende arter af skattepligtige gevinster (aktietab, ejendomstab m.v.). ► Fradragsberettigede midlertidige forskelle kan normalt kun realiseres ved modregning eller udligning inden for samme juridiske skatteenhed og jurisdiktion (dog udvidede muligheder ved sambeskatning).
Mulighederne for skatteplanlægning.
►
Er det ikke sandsynligt, at skatteaktivet kan realiseres ved udligning i skat af fremtidig indtjening, skal skatteaktivet nedskrives. Nedskrivningsbeløbet indgår i årets skat og specificeres i skatteno- terne til årsregnskabet. I de efterfølgende år skal foretagne nedskrivninger på skatteaktiver vur- deres. Foretagne nedskrivninger skal tilbageføres i det omfang, det bliver sandsynligt, at en større del af skatteaktivet, eller hele skatteaktivet, kan realiseres gennem eksempelvis fremtidig indtje- ning. Regnskabskontrollen har i to konkrete afgørelser fra 2006 og 2012 givet nogle retningslinjer for kravene til indregning af udskudte skatteaktiver. Regnskabskontrollen slår først og fremmest fast, at der efter deres opfattelse ikke er nogen forskelle mellem IAS 12 og lovens krav til indregning og måling af indkomstskatter. Afgørelserne fremhæver, at når en virksomhed for nylig har været tabsgivende, indregner den alene et udskudt skatteaktiv som følge af uudnyttede skattemæssige underskud og skattemæssige fradrag, i det omfang virksomheden har tilstrækkelige skattepligtige midlertidige forskelle, eller der foreligger anden overbevisende dokumentation for, at der vil være tilstrækkelig skattepligtig indkomst til rådighed til, at de uudnyttede skattemæssige underskud og uudnyttede skattemæs- sige fradrag vil kunne genindvindes af virksomheden. Selskaberne havde i de konkrete sager ikke tilstrækkelige skattepligtige midlertidige forskelle, hvori de uudnyttede skattemæssige underskud kunne udnyttes. Selskabernes aktiviteter havde historisk givet store underskud eller resultater tæt på nul, men aldrig større overskud før skat. Selskaberne skulle efter regnskabskontrollens vurdering i henhold til IAS 12 fremlægge overbevi- sende dokumentation for, at det indregnede udskudte skatteaktiv kunne udnyttes i fremtidige skat- temæssige overskud. Det var regnskabskontrollens opfattelse, at selskaberne skulle kunne fremvise overbevisende do- kumentation for, at selskaberne inden for ca. en 3-5-årig periode kunne generere fremtidige skat- tepligtige overskud, svarende til værdien af det indregnede udskudte skatteaktiv i årsregnskabet. Overbevisende dokumentation omfatter bl.a. pålidelige budgetter.
Regnskabs- kontrol- afgørelser af betydning også under ÅRL Særligt om underskuds- givende virksomheder
Krav om over- bevisende dokumentation
Tidshorisont på 3-5 år afhængig af omstændig- hederne
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 519
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease