Kapitel 27 Indkomstskatter
Den regnskabsmæssige behandling af genbeskatningsproblematikken, der gennemgås nedenfor, ses i visse tilfælde at føre til, at der efter regnskabsreglerne måles en mindre udskudt skattefor- pligtelse end den maksimale forpligtelse opgjort efter selskabsskattelovens § 31 a. Efter denne bestemmelse kræves den udskudte beskatning ved udnyttelse af underskud i udlandet indregnet separat som en udskudt skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsrapport. EY's holdning Det er EY's opfattelse, at den udskudte skatteforpligtelse bør indregnes og måles i overens- stemmelse med de regnskabsmæssige regler herfor, også i tilfælde hvor den således målte for- pligtelse er mindre end den maksimale genbeskatningsforpligtelse. I sidstnævnte tilfælde bør forskelsbeløbet i noten til genbeskatningsforpligtelsen, oplyses som en skønsmæssig usikker- hed, så der kan tages de fornødne hensyn ved vurdering af selskabets kapitalgrundlag.
Måling af gen- beskatnings- forpligtelsen
Det danske system for afvikling af genbeskatningssaldi er på mange måder helt specielt, hvilket har givet anledning til udfordringer for fastlæggelse af den regnskabsmæssige behandling. Den regnskabsmæssige behandling kan ikke direkte udledes af IAS 12.
Opgørelse af forpligtelsen
Genbeskatningen tager afsæt i, at det udenlandske underskud fradrages i skattepligtig indkomst i Danmark og samtidig fremføres til senere modregning i udlandet som et skatteaktiv. Dermed er der mulighed for at indtægtsføre skatten dobbelt. Dette modsvares dog som udgangspunkt af, at et senere tilsvarende overskud i den udenlandske dattervirksomhed beskattes dobbelt, dels i ud- landet og dels i Danmark. I Danmark vil der typisk ikke kunne opnås creditlempelse, hvis der som følge af underskudsfremførsel ikke betales udenlandsk aktuel skat. Det fratrukne udenlandske un- derskud bliver således genbeskattet, når betingelserne herfor udløses (løbende eller ved ophørs- genbeskatning). Genbeskatning efter danske skatteregler kan således finde sted enten som løbende genbeskatning (ved beskatning af overskud fra det pågældende udland) eller som ophørsgenbeskatning (ved af- vikling af en dattervirksomhed eller fravalg af international sambeskatning). I visse situationer vil ophørsgenbeskatningen kunne opgøres som den fortjeneste, som ville være opnået ved salg af det udenlandske selskabs aktiver og forpligtelser til handelsværdi, hvilket kan medføre, at ikke hele det fratrukne udenlandske underskud kommer til genbeskatning. Hertil kommer, at genbeskatning af underskud hidrørende fra hidtidige sambeskatningsregler, hvor der ikke er valgt international sambeskatning, følger særlige regler om "skyggesambeskatning". Genbeskatningsforpligtelsens størrelse afhænger således af hvilke af foranstående alternative si- tuationer, der udløser genbeskatning. Genbeskatningsforpligtelsen måles regnskabsmæssigt i overensstemmelse med den forventede situation og ledelsens hensigter hertil. 27.13 Usikre skattepositioner Usikre skattepositioner dækker over transaktioner, hvor enten den skattemæssige behandling er uklar, eller hvor der kan være uenighed om den skattemæssige behandling mellem den regnskabs- aflæggende virksomhed og skattemyndighederne eller uenighed om prisfastsættelsen mellem virk- somheden og øvrige parter.
Usikkerheden kan bestå i:
► Anvendelse af skattelovgivningen, og/eller
► Hvorvidt lovgivningen omfatter den konkrete transaktion på et givent område.
Dette kan fx føre til usikkerhed om, hvorvidt en indtægt er skattepligtig, eller en omkostning er skattemæssigt fradragsberettiget, om opgørelse af skattebasen eller skattemyndighedernes vur- dering af et selskabs indkomst i forbindelse med en skatterevision.
524 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease