Kapitel 27 Indkomstskatter
egner sig, når der er tale om "en enten/eller situation". Valg af ovenstående metode er således ikke et valg af regnskabspraksis, men et skøn, der skal sikre det bedste estimat over den usikre skatteposition.
I en del skattesager vælger virksomheder at indbetale selskabsskat på grundlag af en afgørelse i en lavere instans, uanset at virksomheden fortsat er uenig i afgørelsen og fortsat er af den opfat- telse, at betaling af skatteforpligtelsen ikke er sandsynlig. Indbetalingen kan bl.a. reducere til- skrivning af ikke-uvæsentlige renter indtil afgørelse ved en højere instans.
Betalinger af skat til reduktion af rentebyrde
EY's holdning Indbetaling af skat skal efter EY's opfattelse indregnes som et tilgodehavende (aktiv) og skal ikke indregnes efter kravene til indregning af et eventualaktiv i balancen (så godt som sikkert). Dette skyldes, at usikkerheden ikke er knyttet til aktivet (indbetalingen), men i stedet er knyttet til skatteforpligtelsen, som afhængigt af de specifikke forhold skal indregnes som en usikker skatteposition, jf. ovenstående.
Det følger af lovens almindelige regler, at der skal gives oplysning i både noterne til årsregnskabet og i ledelsesberetningen om transaktioner, hvor der er usikkerhed om indregning og måling af en forpligtelse, og hvor usikkerheden relaterer sig til et væsentligt beløb.
Oplysning om usikkerheder
27.14 Betalingskorrektion I forbindelse med koncernintern samhandel sker det, at udenlandske eller danske skattemyndighe- der tilsidesætter de afregningspriser, som virksomhederne indbyrdes har fastsat. I tilknytning til en efterfølgende korrektion af den skattepligtige indkomst, hænder det også, at der enten vælges eller kræves foretaget betalingskorrektion mellem de involverede parter for de historisk gennem- førte transaktioner. Formålet med en betalingskorrektion er at sikre, at pengestrømmene også tilpasses i forhold til de afregningsvilkår, som skattemyndighederne har fastsat. Besluttes det ikke at gennemføre beta- lingskorrektionen, vil en økonomisk fordel efter danske forhold blive beskattet som eksempelvis maskeret udbytte, tilskud eller lån, uden der er sikkerhed for, at et tilsvarende beløb skattemæssigt kan fradrages hos den anden jurisdiktion. En betalingskorrektion kan ikke regnskabsmæssigt betragtes som en væsentlig fejl, der skal korri- geres med tilbagevirkende kraft, da der ikke er tale om en regnefejl eller en forglemmelse, som virksomheden kunne have haft kendskab til på et tidligere tidspunkt. En betalingskorrektion er derfor en ændring af et regnskabsmæssigt skøn, der indregnes i resultatopgørelsen i det regn- skabsår, hvor betalingskorrektionen besluttes.
Enten en ændring af et regnskabs- mæssigt skøn
Den regnskabsmæssige behandling kan dog være afhængig af, om der mellem samhandelsparterne er aftalt mulighed for betalingskorrektion.
Hvis der ikke mellem parterne er aftalt hjemmel til betalingskorrektion, anses betalingskorrektio- nen for at være en ejertransaktion, der regnskabsmæssigt skal indregnes som et udbytte eller som et kapitaltilskud, afhængigt af om betalingen sker upstream eller downstream (til eller fra virk- somheden). Hvis en betalingskorrektion anses som en ejertransaktion, indebærer dette samtidig, at betalingerne skal iagttage de selskabsretlige udbytteregler i de tilfælde, hvor et dansk kapital- selskab afgiver likvider til et moderselskab eller et søsterselskab. Betalingskorrektionen anses for at være en udbytteudlodning, der alene må udloddes under iagttagelse af reglerne i selskabsloven, herunder kravene til udlodning af et ekstraordinært udbytte.
Eller en ejer- transaktion
526 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease