Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 27 Indkomstskatter

27.19 Præsentation og oplysninger

Præsentation

Loven stiller ikke krav om, at aktuelle skatteforpligtelser og aktuelle skatteaktiver præsenteres som særskilte poster i balancen.

Præsentation af aktuelle skatter

EY's holdning Det er dog EY's holdning, at skyldig og tilgodehavende selskabsskat bør præsenteres som sær- skilte poster i balancen for at synliggøre substansen af disse regnskabsposter. Dette sikrer li- geledes sammenhæng mellem skattenoten til resultatopgørelsen og balancens skatteposter. Selvom årets skat i en sambeskatning afregnes til administrationsselskabet, er det ligeledes EY's holdning, at skyldig og tilgodehavende selskabsskat i en dattervirksomhed, der indgår i en sambeskatning, præsenteres særskilt i dattervirksomhedens balance og ikke indregnes direkte på en mellemregning med administrationsselskabet, da substansen i posten er et mellemvæ- rende med skattemyndighederne. Først når der sker afregning af skatten mellem de sambeskat- tede virksomheder, kan dette posteres på mellemregningen.

Aktuel skat hos et dattervirksomhed, der indgår i en sambeskatning, kan i balancen præsenteres som en af følgende:

Præsentation i datter- virksomhed, sambeskatning

Tilgodehavende eller skyldig selskabsskat

► Tilgodehavende eller skyldigt sambeskatningsbidrag.

Præsentationsformen afhænger bl.a. af den konkrete aftale mellem koncernvirksomhederne og af sambeskatningsvilkårene.

I administrationsselskabet, som har ansvaret for at afregne den samlede skyldige selskabsskat i koncernen over for skattemyndighederne, vil der opstå tilsvarende tilgodehavender og gældsfor- pligtelser. I administrationsselskabet præsenteres disse som "Tilgodehavende eller skyldigt sam- beskatningsbidrag", mens der samtidig sker indregning af den samlede skyldige selskabsskat for koncernen som skyldig selskabsskat. På denne måde foretages der bruttopræsentation i admini- strationsselskabet.

Præsentation i admini-

strations- selskabet

I koncernregnskabet elimineres tilgodehavende og skyldige sambeskatningsbidrag, og derfor præ- senteres her alene den samlede skyldige selskabsskat over for skattemyndighederne.

Omtalen af anvendt regnskabspraksis i sambeskatningstilfælde bør præciseres yderligere i forhold til omtale af almindelig selskabsbeskatning. Det bør klart præciseres, hvordan skatten indregnes og præsenteres i årsregnskabet.

Sambe- skatning

Skat af årets resultat skal medtages som en særskilt post i resultatopgørelsen, der i udgangspunk- tet indeholder den skat, der påhviler det regnskabsmæssige resultat, uden hensyntagen til om skatten er aktuel eller udskudt.

Skat af årets resultat

I tilfælde af at der præsenteres ophørende aktiviteter i resultatopgørelsen, skal der foretages en fordeling af skatten mellem fortsættende og ophørende aktiviteter. Det kan i praksis være vanske- ligt at fastslå nøjagtigt, i hvilket omfang skat af årets resultat skal henføres til fortsættende eller ophørende aktiviteter. I sådanne tilfælde må der foretages en forholdsmæssig fordeling med ud- gangspunkt i en beregnet skat for de ophørende aktiviteter.

Skat af ophørende aktiviteter

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 533

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease