Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 3 Grundlæggende krav til årsrapporten

EY's holdning Det er EY's holdning, at referencer til virksomhedens vedtægter og aftaler alene bør anføres i ledelsespåtegningen, hvis vedtægter og aftaler indeholder specifikke krav til virksomhedens regnskabsaflæggelse, der rækker ud over lovens bestemmelser.

Der er eksempler på formulering af ledelsespåtegningen for virksomheder i regnskabsklasse B og C i EY's årsrapportmodeller, som findes på EY's hjemmeside under Årsregnskabsloven.

Eksempel for regnskabs- klasse B og C

Loven præciserer, at ledelsen, for virksomheder som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land og for statslige aktieselskaber, har et særligt ansvar. Ledelsen skal i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende rede- gørelse for udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og virksomhedens finansielle stilling og den fi- nansielle stilling som helhed for de virksomheder, som er omfattet af koncernregnskabet. Ledelsen skal endvidere erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væ- sentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden henholdsvis koncernen står overfor. Herudover skal ledelsen erklære, at en eventuel bæredygtighedsrapportering er udarbejdet i over- ensstemmelse med de for virksomheden gældende og relevante standarder for bæredygtigheds- rapportering, som loven foreskriver. EY har udarbejdet en særskilt publikation Indsigt i bæredygtighedsrapportering for danske ikke- finansielle virksomheder , som går mere i dybden med bæredygtighedsrapportering og de nye krav. Læs mere i publikationen om de gældende og relevante standarder for bæredygtighedsrap- portering, som ledelsen skal erklære, at bæredygtighedsrapporteringen er udarbejdet i overens- stemmelse med.

Særligt ansvar for ledelsen, § 9, stk. 3

Ny publikation

Endelig skal der i tilknytning til ledelsens underskrifter på ledelsespåtegningen for disse virksom- heder anføres navn og funktion i forhold til virksomheden for de enkelte medlemmer af de ansvar- lige ledelsesorganer.

Ledelsens underskrift af årsrapporten

Loven kræver, at hvert medlem af de ansvarlige ledelsesorganer underskriver årsrapporten i til- knytning til en ledelsespåtegning.

Underskrift af årsrapporten, § 9

De ansvarlige ledelsesorganer omfatter typisk bestyrelse og direktion, tilsynsråd og direktion eller blot en direktion. Det er de siddende ledelsesmedlemmer, der er valgt på tidspunktet for godken- delse af årsrapporten, som skal underskrive årsrapporten. Dette gælder, uanset de ikke har siddet i ledelsen i regnskabsåret. Et ledelsesmedlem kan ikke undlade at underskrive årsrapporten med henvisning til, at vedkom- mende er helt eller delvis uenig heri eller har indvendinger imod, at årsrapporten godkendes med det indhold, der er besluttet. Ledelsesmedlemmet har dog mulighed for at tilkendegive sine ind- vendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift på ledel- sespåtegningen. Ingen krav om ledelsespåtegning, hvis kun ét ledelsesmedlem Loven giver virksomheder i regnskabsklasse A til C mulighed for at undlade at medtage en ledel- sespåtegning, hvis ledelsen på tidspunktet for årsrapportens godkendelse alene består af ét ledel- sesmedlem.

Eventuelle indvendinger imod årsrap- porten, § 10

56 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease