Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 29 Salg af varer og tjenesteydelser – IAS 18

økonomiske forhold. Ledelsesberetningen vil også oftest omfatte en omtalte, hvis der har været usikkerhed ved indregning og måling af indtægter, eller der har været usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregning eller måling af indtægter.

29.10 Eksempler Følgende eksempler på indregning af indtægter er et uddrag fra appendiks til den nu ophævede IAS 18. Eksemplerne fokuserer på specifikke aspekter af transaktionerne og er derfor ikke en fuld- stændig diskussion af alle relevante faktorer og aspekter, der kan have indflydelse på indregnin- gen. Nedenstående forudsættes i eksemplerne:

Indtægten kan måles pålideligt

► Det er sandsynligt, at betaling vil finde sted

Omkostningerne kan måles pålideligt

► Der foreligger dokumentation for, at der er en indtægt.

Eksempel 1 – Salg med fakturering til senere levering

Salg med fakturering til senere levering (bill and hold sales) er salg, hvor levering udskydes på købers anmodning, men hvor ejendomsretten overgår til køber, og denne accepterer fakture- ring.

Omsætning indregnes, når ejendomsretten overgår til køber, forudsat at

det er sandsynligt, at levering vil ske.

► varen er disponibel, identificeret og klar til levering til køber på det tidspunkt, hvor salget indregnes.

► køber specifikt bekræfter instruktion om udskudt levering.

► de sædvanlige betalingsbetingelser er gældende.

Omsætning indregnes ikke, når der blot foreligger en intention om at anskaffe eller producere varerne i tide til levering.

Eksempel 2 – Varer med betinget levering

Installation og inspektion Omsætning indregnes normalt, når køber accepterer levering, og installation og inspektion er fuldført. Dog indregnes omsætning straks efter købers accept af levering, når ► installationsprocessen er enkel, eksempelvis installation af et fabrikstestet fjernsyn, som kun kræver, at apparatet pakkes ud og tilsluttes strømstik og antenne, eller ► inspektionen udelukkende foretages til endelig fastsættelse af kontraktsummen, eksempel- vis levering af jernmalm, sukker eller sojabønner.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 563

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease