Kapitel 30 Entreprisekontrakter – IAS 11
► Både entrepriseomkostninger til færdiggørelse af kontrakten og færdiggørelsesgraden på ba- lancedagen kan måles pålideligt. ► Omkostningerne knyttet til kontrakten kan identificeres og måles pålideligt, så de faktisk af- holdte omkostninger kan sammenholdes med tidligere skøn.
For kostpris-plus-kontrakter kan resultatet opgøres pålideligt, når følgende betingelser er opfyldt:
Kostpris-plus- kontrakter
► Det er sandsynligt, at økonomiske fordele forbundet med kontrakten vil tilgå virksomheden.
► Omkostningerne knyttet til kontrakten kan identificeres og måles pålideligt, uanset om de spe- cifikt skal godtgøres af kunden.
Kan udfaldet af en entreprisekontrakt ikke måles pålideligt, skal salgsværdien og dermed omsæt- ningen af entreprisekontrakten måles til den del af de afholdte omkostninger, der forventes gen- indvundet/refunderet, mens de faktisk afholdte entrepriseomkostninger fortsat omkostningsføres i resultatopgørelsen. Der indregnes således ingen fortjeneste. Når usikkerheden bortfalder, skal omsætningen og omkostningerne i forbindelse med kontrakten indregnes efter produktionsmeto- den. Det kan fx være vanskeligt at måle udfaldet af en entreprisekontrakt pålideligt, hvis enten køber eller leverandør misligholder kontrakten eller forventes at gøre det, eller hvis der er tvister eller retssager vedrørende entreprisekontrakten.
Indregning og måling når udfaldet ikke kan opgøres pålideligt
Færdiggørelsesgraden skal opgøres efter den eller de metoder, der bedst afspejler aktiviteten og fremdriften heri på de pågældende entrepriser. Færdiggørelsesgraden opgøres særskilt for hver enkelt entreprisekontrakt.
Opgørelse af færdig- gørelsesgrad
Ved opgørelse af færdiggørelsesgraden tages hensyn til entreprisekontraktens indhold, det plan- lagte forløb af arbejdet og virksomhedens forretningsmæssige forhold. IAS 11 oplister følgende mulige metoder for opgørelse af færdiggørelsesgraden: ► Forholdet mellem omkostninger afholdt til dato og de totale kalkulerede omkostninger, som kan henføres til arbejdet. ► Forholdet mellem ressourcer (fx timer) anvendt til dato og de totale kalkulerede ressourcer (vurdering af det fysiske stadie for arbejdet).
► Vurdering af stadiet for det udførte arbejde.
Vurdering af stadiet for det udførte arbejde kan foretages på baggrund af forskellige opgørelser. Vurderingen kan eksempelvis foretages på baggrund af en opgørelse af afsluttede delaktiver eller delaktiviteter, som en samlet kontrakt kan opdeles i eller som en kombination af flere af de oven- stående nævnte metoder. Det vigtigste er, at den metode, der anvendes, er den opgørelsesmetode, der bedst muligt illustrerer, hvor stor en andel af det samlede arbejde, der er færdigt. Når færdiggørelsesgraden opgøres på baggrund af afholdte omkostninger til dato sammenholdt med de totale kalkulerede omkostninger, skal der anvendes det senest ajourførte totale omkost- ningsestimat på opgørelsestidspunktet. Det betyder, at der tages hensyn til forløbet af arbejdet fra påbegyndelsen og frem til den aktuelle opgørelse, herunder om forløbet er mere eller mindre effektivt end forudsat i det oprindelige budget.
Ved opgørelse af færdiggørelsesgraden medregnes ikke:
► Omkostninger til varer, som er indkøbt, men endnu ikke er forbrugt på tidspunktet for opgø- relsen, medmindre varerne er specialfremstillede til den pågældende entreprise.
► Forudbetalinger til underentreprenører for arbejder, der endnu ikke er udført.
Indkøbte varer til brug for en konkret entreprisekontrakt, som endnu ikke er anvendt, indregnes og måles i balancen til kostpris. Varerne kan præsenteres enten under varebeholdninger eller i den
576 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease