Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 30 Entreprisekontrakter – IAS 11

30.7 Præsentation og oplysninger I anvendt regnskabspraksis skal der oplyses om de metoder, der er anvendt til at opgøre de ind- regnede indtægter fra entreprisekontrakter, og de metoder, der er anvendt til at opgøre færdig- gørelsesgraden. Entreprisekontrakter har ikke en særskilt regnskabspost i regnskabsskemaerne. I praksis præsen- teres entreprisekontrakter som en særskilt post under romertalsposten Tilgodehavender. Vi anbe- faler dog, at der anvendes en særskilt regnskabspost benævnt Kontraktaktiver, som er udtryk for udført arbejde, som endnu ikke er faktureret. Årsagen til særskilt præsentation som kontraktakti- ver er grundlæggende, at regnskabsposten som oftest er behæftet med større risici og højere grad af skøn og vurderinger end tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser. Afgørende for aktivets præsentation som enten kontraktaktiv eller et tilgodehavende er, at virksomheden i henhold til entrepriseaftalen skal have en ubetinget ret til betaling, for at der er tale om et tilgodehavende. Acontofaktureringer til kunder, der udgør en ubetinget ret til betaling i henhold til entrepriseafta- len, modregnes i posten Kontraktaktiver, hvilket er en undtagelse fra lovens krav om bruttopræ- sentation af aktiver og forpligtelser. Modregning skal ske kontrakt for kontrakt. Er salgsværdien af en entreprisekontrakt større end foretagne acontofaktureringer i henhold til entrepriseaftalen, præsenteres kontrakten som et nettobeløb under regnskabsposten Kontraktaktiver.

Præsenteres som et kontraktaktiv eller en kontrakt- forpligtelse

Aconto- faktureringer modregnes i kontrakt- aktiver

Overstiger foretagne acontofaktureringer i henhold til entrepriseaftalen salgsværdien af entrepri- sekontrakten, udgør kontrakten en nettoforpligtelse for virksomheden, der præsenteres særskilt under Kontraktforpligtelser.

EY's holdning Der findes heller ikke i lovens skemakrav en regnskabspost for entreprisekontrakter, der udgør en nettoforpligtelse for virksomheden, men det er EY's opfattelse, at det vil være mest korrekt at indsætte en ny arabertalspost under kortfristede gældsforpligtelser, der benævnes "Kon- traktforpligtelser". Efter loven og IAS 11 skal entreprisekontrakter, der udgør nettoaktiver, indregnes under kontrakt- aktiver, mens entreprisekontrakter, der udgør en nettoforpligtelse, indregnes under kontraktfor- pligtelser. Det er således meget almindeligt, at en virksomhed både har kontraktaktiver og kon- traktforpligtelser indregnet under henholdsvis aktiver og forpligtelser i samme årsregnskab. Det er alene acontofaktureringer vedrørende arbejde, som allerede er udført, der kan og skal mod- regnes i kontraktaktiver. Egentlige forudbetalinger for arbejde, som endnu ikke er udført, må ikke modregnes i kontraktaktiver, men skal opføres særskilt som forudbetalinger under passiverne. Dette forudsætter, at der er sket betaling af acontofaktureringen. Hvis der alene er sket fakture- ring, men endnu ikke er modtaget en betaling, skal sådanne faktureringer for endnu ikke udført arbejde ikke fremgå af balancen, da der i så fald hverken er tale om en debitor eller en forudbeta- ling.

Indregnes kontrakt for kontrakt

Forud- betalinger for arbejde, som endnu ikke er udført

Ovenstående betyder, at der under passiver kan indgå to typer af kontraktforpligtelser relateret til entreprisekontrakter. Dels "negative igangværende arbejder", hvor acontobetalingerne oversti- ger salgsværdien af det udførte arbejde, og dels egentlige forudbetalinger.

I praksis vælger mange virksomheder at medtage en note i årsregnskabet, der specificerer virk- somhedens kontraktaktiver og kontraktforpligtelser, men loven stiller ikke krav om en sådan note.

Note

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 579

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease