Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15

Anvendelsesområdet for IFRS 15 minder meget om anvendelsesområdet for IAS 18 og IAS 11. Ind- regning af rente- og udbytteindtægter er indeholdt i IFRS 9.

Det er udelukkende virksomhedens transaktioner med kunder, som falder ind under standardens anvendelsesområde. Derfor skal en virksomhed evaluere sin relation med kontraktmodparten, for at fastslå om der foreligger et kunde- eller et leverandørforhold.

Hvis IFRS 15 vælges som fortolkningsgrundlag under loven, skal standarden anvendes på alle virk- somhedens salgskontrakter med kunder. Det er ikke muligt at anvende IFRS 15 for salg af varer og IAS 18/IAS 11 for salg af tjenesteydelser eller entreprisekontrakter. Det er heller ikke muligt at anvende udvalgte dele af IFRS 15 sammenblandet med udvalgte dele fra IAS 18. IFRS 15 indeholder en række lempelige overgangsregler ved førstegangsanvendelse, der tillader, at standarden ikke skal implementeres med fuld tilbagevirkende kraft, men kan implementeres med delvis tilbagevirkende kraft (modified retrospective method). Denne metode betyder, at den akkumulerede effekt af implementeringen af IFRS 15 indregnes på primoegenkapitalen i over- gangsåret, og at sammenligningstal for tidligere regnskabsår ikke tilpasses. Ved implementering af IFRS 15 til fortolkning af lovens rammebestemmelser tillades ligeledes, at de mere lempelige overgangsregler (transition rules), der gælder i IFRS 15, også finder anvendelse under loven.

Valg af fortolknings- grundlag

Lempelige overgangs- regler

Erhvervsstyrelsen har på konkret forespørgsel tilkendegivet, at de lempelige overgangsregler ved implementering af IFRS 15 ligeledes kan finde anvendelse ved senere overgang til brug af IFRS 15 til fortolkning af loven.

Endvidere kan de praktiske undtagelsesmuligheder (practical expedients), der eksisterer i IFRS 15, også anvendes, når IFRS 15 danner grundlag for fortolkning af lovens rammebestemmelser. Se mere om overgangsregler og undtagelsesmuligheder i afsnit 30A.12.

Praktiske undtagelses- muligheder

30A.3 Indregning og måling – femtrinsmodellen Indtægter skal indregnes på en sådan måde, at vederlaget indtægtsføres efter et mønster, som afspejler overdragelsen af varer eller tjenesteydelser til kunden. Standarden bygger på nedenstå- ende femtrinsmodel:

Grundprincip i IFRS 15

1

Identificer kontrakten med kunden

Kontrakt

2

Identificer leveringsforpligtelser i kontrakten

Leveringsforpligtelse (LF #1)

Leveringsforpligtelse (LF #2)

3

Fastlæg transaktionsprisen

Transaktionsprisen

4

Alloker transaktionsprisen til de identificerede leveringsforpligtelser

Beløb for LF #1

Beløb for LF #2

Indregn omsætning, når (eller i takt med) leveringsforpligtelser opfyldes

5

Indregning af LF #1

Indregning af LF #2

582 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease