Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
Eksempel på varer og tjenesteydelser, som ikke er af særskilt karakter – væsentligt tilpasset hinanden
De lovede varer og tjenesteydelser er de samme som i ovenstående eksempel med en enkelt undtagelse. Det er nu specificeret i kontrakten, at softwaren vil blive væsentligt tilpasset med ny funktionalitet for at kunne fungere sammen med resten af kundens systemer og programmer. Tilpasningen af softwaren kan foretages af andre leverandører. Virksomheden vurderer, hvorvidt varerne og tjenesteydelserne, som den har lovet kunderne, er af særskilt karakter i henhold til IFRS 15.27. Som i ovenstående eksempel konkluderer virksom- heden, at softwaren, installationen, softwareopdateringer og teknisk support kan være af sær- skilt karakter, og IFRS 15.27(a) er opfyldt. Derudover skal IFRS 15.27(b) vurderes. Virksomhe- den konkluderer, at den lover kunden at tilpasse og installere softwaren, så den fungerer sam- men med kundens øvrige systemer og programmer. Dette medfører, at virksomheden, i mod- sætning til ovenstående eksempel, benytter softwaren og installationen (to inputfaktorer) til at levere et særligt tilpasset program (samlet resultat), som anført i kontrakten (IFRS 15.29(a)). Softwaren bliver væsentligt ændret og tilpasset i forbindelse med tjenesteydelsen. Således skal softwaren og installationen anses som én samlet leveringsforpligtelse, mens softwareopdaterin- ger og teknisk support i lighed med det tidligere eksempel identificeres som separate leverings- forpligtelser. EY's holdning IFRS 15 anvender et princip om, at sammensatte transaktioner regnskabsmæssigt skal opdeles, så de afspejler den underliggende økonomiske realitet, og at særskilte kontrakter regnskabs- mæssigt skal lægges sammen, hvis en sådan sammenlægning bedre giver et retvisende billede af salgskontraktens økonomiske indhold. Principielt er dette element i IFRS 15 ingen nyskabelse i forhold til de hidtidige standarder. Den udvidede vejledning i IFRS 15, som gives til anvendel- sen af principperne, kan i nogle sammenhænge medføre en ændring i forhold til gældende prak- sis.
Principal-agent vurdering
I enkelte tilfælde vil overdragelsen af varer og tjenesteydelser til virksomhedens kunder involvere andre parter, som ikke er i et direkte kontraktforhold med kunden. Når flere parter er involveret, skal der foretages en vurdering af, om virksomheden agerer som principal eller agent i transakti- onen. Vurderingen af, om virksomheden er principal eller agent, skal foretages for hver leverings- forpligtelse i kontrakten. Dette betyder, at hvis virksomheden har vurderet, at der leveres en sam- let integrationsydelse til kunden, er det den samlede leveringsforpligtelse, som skal underlægges vurderingen, og ikke de enkelte varer eller tjenesteydelser, som indgår i leveringsforpligtelsen. En principals leveringsforpligtelser afviger fra en agents forpligtelser på den måde, at en principal er forpligtet til at levere varer eller tjenesteydelser til kunden, mens en agent kun har en formid- lingsrolle og dermed ikke har leveringsforpligtelser knyttet til de underliggende varer eller tjene- steydelser. Vurderingen har stor indflydelse på størrelsen af den omsætning, der skal indregnes. En principal indregner omsætning med et beløb, svarende til bruttovederlaget, mens en agent kun indregner nettovederlaget, altså provisionen for formidlingsydelsen. Vurderingen af, om en virksomhed er en principal eller en agent, er ofte kompliceret og skøns- mæssig, og afhænger af arten af den underliggende leveringsforpligtelse. Derfor skal virksomhe- den identificere hvilke specifikke varer og tjenesteydelser, der bliver leveret af andre parter, og vurdere om virksomheden har kontrol over disse før de overføres til kunden. I de tilfælde, hvor virksomheden har kontrol over varen, inden den overdrages til kunden, kan dette være indikation
Principal- agent betragtninger
IFRS 15.B34A, B35, B35A
590 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease