Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
Virksomheden indtægtsfører eventuelle yderligere taletidsminutter eller SMS-beskeder, hvis og når virksomheden leverer disse tjenesteydelser.
30A.6 Trin 3: Fastsættelse af transaktionsprisen Transaktionsprisen er det vederlag, som virksomheden forventer at modtage i en kundekontrakt. En virksomhed skal ved fastsættelse af transaktionsprisen tage hensyn til kontraktvilkårene og virksomhedens almindelige forretningspraksis. Transaktionsprisen påvirkes af flere forhold, her- under vederlagets art, tidspunktet for overdragelsen og eventuelle variable elementer. Der skal specifikt tages hensyn til følgende elementer ved fastsættelse af transaktionsprisen:
IFRS 15.48
Variabelt vederlag (IFRS 15.50 – 59).
►
► Pengenes tidsværdi, hvis kundekontrakten indeholder et væsentligt finansieringselement (IFRS 15.60 – 65).
► Dagsværdien af vederlag, som erlægges i en anden form end kontanter (IFRS 15.66 – 69).
► Vederlag som betales til kunden, herunder kuponer og rabatter (IFRS 15.70 – 72).
Det er meningen, at transaktionsprisen skal afspejle virksomhedens rettigheder i kontrakten i dens nuværende form. Der skal således ikke tages hensyn til eventuelle forventninger om kontraktæn- dringer, som vil medføre yderligere leverancer. Eventuelle beløb, der inddrives på vegne af tred- jeparter, fx skatter og afgifter som inddrives på vegne af offentlige myndigheder, skal ikke med- regnes i transaktionsprisen. En virksomhed skal heller ikke tage hensyn til en eventuel kreditrisiko. Kreditrisici afspejles som tab og ikke som reduceret omsætning. I situationer, hvor prisen er fast, og virksomheden modtager vederlaget samtidig med overdragelsen af varer og tjenesteydelser til kunden, kan transaktionsprisen fastsættes relativt enkelt. I andre tilfælde kan det være en mere kompleks opgave, hvilket gælder fx i situationer, hvor vederlaget inkluderer variable elementer, når betalingen modtages på et andet tidspunkt end ved overdragelsen af varer og tjenesteydelser, og når der modtages et ikke-kontant vederlag. EY's holdning IFRS 15 indeholder langt mere specifik vejledning i fastsættelsen af transaktionsprisen end de hidtidige standarder. Både vejledningen om variabelt vederlag og finansieringselementet i salgstransaktioner kan medføre ændringer i forhold til gældende praksis. Det samme gælder, om end i mindre omfang, også vejledningen for ikke-kontante vederlag og håndteringen af ve- derlag, som skal overføres til en kunde i forbindelse med salgstransaktioner.
Rettigheder i kontrakten
Variabelt vederlag
Hvis vederlaget indeholder et variabelt element, skal virksomheden foretage et skøn over det be- løb, den forventer at modtage. Variable vederlag omfatter i denne sammenhæng forskellige for- mer for rabatter, tilbagebetalinger, godtgørelser, prisnedslag, incitamenter, resultatbonusser og gebyrer. Det forventede vederlag kan også være variabelt, hvis en virksomheds ret til vederlaget afhænger af, om en eller flere begivenheder indtræffer eller ikke. Som eksempel på et variabelt vederlag kan nævnes salg af et produkt med en returret. Et andet eksempel er milestone-bonus til kunder. Virksomhedens vurdering af variable vederlag skal foretages ved indgåelse af kundekontrakten og revurderes gennem hele kontraktens løbetid for at afspejle de opdaterede forventninger til, hvor stor en del af det variable vederlag, som virksomheden forventer at være berettiget til ved over- førsel af varer og tjenesteydelser.
Kategorier af variable vederlag, IFRS 15.51
Revurdering af variable vederlag
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 593
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease