Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
Der er ikke noget krav om, at det variable element fremgår eksplicit af kontrakten. Et vederlag er også variabelt, hvis kunden har en berettiget forventning på baggrund af virksomhedens alminde- lige forretningspraksis, offentliggjorte politik eller andre tilkendegivelser om, at virksomheden vil acceptere et vederlag, som er mindre end den fastsatte pris. Således kan et vederlag anses for at være variabelt, hvis det forventes, at virksomheden vil tilbyde et prisnedslag. Et vederlag kan også være variabelt, hvis der er andre forhold, som indikerer, at virksomheden allerede ved kontraktens indgåelse havde til hensigt at tilbyde et prisnedslag. Selvom de hidtidige standarder ikke omtaler disse vederlagstyper, er det alligevel rimeligt at an- tage, at flere af dem blev behandlet i overensstemmelse med IFRS 15. Der er imidlertid også ek- sempler på det modsatte, fx returret og refusioner. I henhold til den hidtidige praksis var det ikke almindeligt at anse disse som variable elementer af vederlaget. Det fremgår endvidere af IFRS 15, at en virksomhed, som er klar over udfordringerne ved at ind- drive et vederlag, men som alligevel er villig til at indgå en kontrakt om salg til den pågældende kunde, i realiteten giver et prisnedslag. Kreditrisiko kan altså enten være et omkostningselement eller et prisnedslag og dermed en omsætningsreduktion, som fremkommer ved, at vederlaget kan variere. Vejledningen er mindre specifik, når det kommer til at skelne mellem prisnedslag og tabs- risiko. Det er oplagt, at der er tale om en skønsmæssig vurdering, og IFRS 15 indeholder ikke megen vejledning i udøvelsen af dette skøn. I henhold til den hidtidige praksis var det kutyme at angive kreditrisikoen som tab, medmindre tabsforventningen var kendt og indregnet ved kontrak- tens indgåelse.
Forventninger om prisnedslag, IFRS 15.52
Kreditrisiko
Metoder til skøn over variabelt vederlag
Hvis en kundekontrakt indeholder et variabelt vederlag, skal virksomheden foretage et skøn over det variable element. IFRS 15 angiver i denne sammenhæng to alternative metoder:
IFRS 15.53
Den ene metode til at foretage et skøn over et variabelt vederlag er at anvende en forventnings- værdimodel, hvor det variable vederlag er lig med summen af sandsynlighedsvægtede værdier for mulige udfald.
Forventnings- værdimodel
Alternativt kan virksomheden foretage et skøn over det variable vederlag baseret på det mest sandsynlige udfald. Virksomheden skal anvende den metode, som bedst afspejler det vederlag, som virksomheden vil modtage, og det er ikke meningen, at virksomheden skal kunne vælge imel- lem de to metoder. Generelt kan det dog siges, at en forventningsværdibaseret metode vil være bedst egnet, hvis der er et stort antal mulige udfald. Endvidere vil en metode, baseret på det mest sandsynlige udfald, være bedst egnet til at foretage et skøn over variable vederlag, hvis der er få udfald. Uanset hvilken metode, der vælges, skal den anvendes konsekvent, både over kontraktens løbetid og for ensar- tede kontrakter. Virksomheden skal vurdere alle tilgængelige oplysninger og identificere mulige udfald. Disse oplysninger skal være de samme, som virksomheden anvender i tilbudsprocessen og som led i kontraktens prisfastsættelse.
Mest sandsynlige udfald
594 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease