Kapitel 30A Omsætning fra kontrakter med kunder – IFRS 15
IFRS 15 beskriver forskellige metoder til skøn over stand alone-salgspriser, men anfører samtidig, at andre metoder også kan benyttes. De omtalte metoder beskrives nedenfor:
3 metoder, IFRS 15.79
Den justerede markedsvurderingsmetode
►
Denne metode indebærer, at virksomheden vurderer det marked, hvor den normalt sælger varer og tjenesteydelser, og foretager et skøn over den pris, som en kunde i det pågældende marked er villig til at betale for de pågældende varer og tjenesteydelser. Metoden er primært baseret på eksterne faktorer og kan fx indebære, at der tages udgangspunkt i konkurrenternes priser og justerer disse priser, så de afspejler virksomhedens egne omkostninger og avancer. Dermed er denne metode bedst, når virksomheden har solgt en vare eller tjenesteydelse i en vis periode, så der foreligger oplysninger om markedsmæssige forhold.
► Forventede omkostninger plus avance-metoden
Denne metode er primært baseret på interne faktorer (virksomhedens omkostningsgrundlag), men har også en ekstern komponent i form af virksomhedens avance, som i denne sammen- hæng repræsenterer den faktiske avance, som virksomheden er i stand til at opnå, og ikke en ønsket avance. Da oplysninger om den faktiske avance på varen eller tjenesteydelsen ofte ikke er tilgængelige, kan virksomheden eventuelt benytte den avance, som opnås for tilsvarende varer eller tjenesteydelser, justeret for eventuelle produktspecifikke forhold.
Restværdimetoden
►
Undtagelsesvis kan virksomheden, hvis stand alone-salgsprisen på en leveringsforpligtelse er stærkt varierende eller usikker, også anvende en restværdimetode. Det indebærer, at den an- del af transaktionsprisen, som allokeres til en specifik leveringsforpligtelse, er det, som er tilbage efter allokering til de øvrige forpligtelser. I mange tilfælde skal virksomheden anvende en kombination af disse tre metoder (eller andre me- toder) for at kunne foretage et skøn over en stand alone-salgspris. Uanset hvilken metode, der benyttes, skal virksomheden foretage en overordnet vurdering af, hvorvidt den endelige allokering af transaktionsprisen er i overensstemmelse med målsætningen om at allokere transaktionsprisen på grundlag af stand alone-salgspriser.
Mulighed for kombination af metoder
Forudsætningen i IFRS 15 er, at virksomheden i langt de fleste tilfælde vil være i stand til at fore- tage et skøn over stand alone-salgspriser, men det kan være vanskeligt for varer eller tjeneste- ydelser, som ikke sælges separat af virksomheden eller af andre.
EY's holdning IAS 18 havde kun begrænset vejledning om allokering af transaktionsprisen for forskellige le- veringsforpligtelser, og man har derfor i praksis skelet til US GAAP-standarder. Det er anven- delsen af restværdimetoden et godt eksempel på. Muligheden for at anvende restværdimetoden antages at være yderst begrænset i IFRS 15 og kan derfor medføre en ændring i forhold til hidtidig praksis. I øvrigt antages det også, at den yderligere vejledning, der gives til anvendelsen af den relative metode kan medføre justeringer i forhold til IAS 18 for de virksomheder, som har anvendt denne metode.
602 | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease