Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 - 11. udgave

Kapitel 31 Offentlige tilskud og andre tilskud

31.6 Særligt om tilbagebetaling af offentlige tilskud Offentlige tilskud kan i visse tilfælde blive krævet tilbagebetalt, fx ved manglende overholdelse af de betingelser, der var lagt til grund for opnåelse af tilskud. Hvis det er sandsynligt, at en tilbage- betaling vil blive aktuel, skal tilskuddet ikke indregnes i resultatopgørelsen i takt med opfyldelses- perioden, men i stedet indregnes som en gældsforpligtelse. Det kan fx være tilfældet, hvis virk- somhedens overholdelse af betingelserne for at modtage tilskud har udviklet sig anderledes end skønnet ved aflæggelse af det seneste årsregnskab.

Skal et offentligt tilskud uventet tilbagebetales, behandles denne situation som udgangspunkt som en ændring af et regnskabsmæssigt skøn, hvilket er beskrevet nærmere nedenfor. Se desuden mere om sådanne ændringer i afsnit 12.9 Ændring af regnskabsmæssige skøn .

Regnskabs- mæssigt skøn

En sådan ændring i et regnskabsmæssigt skøn skal indregnes i årsregnskabet i det år, hvor æn- dringen finder sted, og indregningen skal ske i den samme regnskabspost, som tidligere blev an- vendt til indregning af tilskuddet. Det betyder, at posten for andre driftsindtægter kan blive nega- tiv. Tilbagebetaling af omkostningstilskud Ved krav om tilbagebetaling af et tilskud ydet til dækning af omkostninger, sammenholdes tilbage- betalingskravet med en eventuelt endnu ikke indtægtsført andel af tilskuddet. Hvis tilbagebeta- lingskravet er mindre end det endnu ikke indtægtsførte tilskud indregnet under forpligtelser, re- klassificeres tilbagebetalingskravet fra periodeafgrænsningsposter til gældsforpligtelser. Det re- sterende tilskud indregnes i resultatopgørelsen efter hovedreglen. Overstiger tilbagebetalingskra- vet det i balancen endnu ikke indtægtsførte tilskud, indregnes forskellen straks som en omkostning i resultatopgørelsen, og tilbagebetalingskravet reklassificeres i sin helhed fra periodeafgræns- ningsposter til gældsforpligtelser. Tilbagebetaling af investeringstilskud Ved krav om tilbagebetaling af et tilskud ydet til investeringer vil den regnskabsmæssige behand- ling for tilbagebetaling svare til ovenstående metode som beskrevet under tilbagebetaling af om- kostningstilskud. Hvis tilbagebetalingskravet overstiger de endnu ikke indregnede tilskud, indreg- nes den yderligere forpligtelse straks som en omkostning i resultatopgørelsen.

Der skal derudover foretages en vurdering af, om aktivet skal nedskrivningstestes, jf. kapitel 24 Værdiforringelse af langfristede aktiver .

I visse tilfælde skal tilbagebetalingen af tilskuddet i stedet behandles som korrektion af en fejl, hvis virksomheden fejlagtigt har indregnet et tilskud i et tidligere årsregnskab, som virksomheden ikke var berettiget til. Det kan fx være tilfældet, hvis virksomheden har misforstået tilskudsreg- lerne på ansøgningstidspunktet. I den forbindelse skelnes der regnskabsmæssigt mellem væsentlige og ikke-væsentlige fejl. Væ- sentlige fejl betragtes som fejl, der er så store, at det kan påvirke regnskabsbrugerens beslutnings- tagen. Korrektion af væsentlige fejl sker med tilbagevirkende kraft via egenkapitalen primo og med tilpasning af sammenligningstal, hvorved rettelsen ikke påvirker resultatopgørelsen for det aktu- elle regnskabsår. Ikke-væsentlige fejl indregnes i resultatopgørelsen i det år, hvor fejlen konstate- res – på samme måde som ændring af et regnskabsmæssigt skøn. Se mere om korrektion af fejl i afsnit 12.7 Væsentlige fejl .

Korrektion af en fejl

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2024/25 | 629

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease